image
Det er faktisk ikke svært at lave en dårlig film, men det kræver mange penge at gøre det med stjerner som Ewan McGregor, Michael Douglas, Antonio Banderas, Michael Fassbender og Bill Paxton på rollelisten. Når man så oven i købet finder plads i budgettet til at have Steven Soderbergh som instruktør er det ikke overraskende at slutproduktet er lækkert, fragmenteret og fyldt med gyldne citatøjeblikke. Desværre er selve substansen, historien og skuespillet ufattelig ringe. Jeg krummede derfor ikke blot tæer, men vold kedede mig gennem dette makværk af en thriller, der kun overgås af danske ID:A i ligegyldigheder og halvt gennemtænkte løsninger.
image
De gjorde en pige fortræd

I verden fyldt med onde mennesker og hykleriske stater vil der altid være plads til private firmaer hvis problemløsninger ikke hæmmes af lov, moral eller sarte maver. Vores heltinde er en tidligere elitesoldat der nu lever nu som stjerne blandt professionelle lejesoldater. Desværre er det svært at gennemskue hvem der ven og fjende når alt kan købes for penge, så da et job går galt og arbejdsgiveren efterfølgende forsøger at dræbe hende, har hun vitterlig kun sine instinkter, farmand og retfærdighedssans at falde tilbage på.
image
clip_image002clip_image003clip_image005Det er selvfølgelig en fordel for nogen at man kan se denne film sanseløs beruset og fortsat have en klar ide om hvad, hvorfor og hvornår, mens det for alle os andre er irriterende at traileren er bedre end selve filmen. Jeg tror skylden kan og bør placeres ved klipperen, hovedrolleindehaveren Gina Carano og så producerne.
image
Det endelige opgør til slut i filmen afvikles i fri kopi efter Patrioternes Spil, mens selve efterspillet minder en del om afslutningen på Ocean's Twelve. Forræderiet og løgnene agenterne imellem kunne ligeså godt være kogt ned til en fem minutter prolog i et tv afsnit af Mission Impossible serien. Der er altså ikke tale om selvstændige historiebyggeklodser, men den elendige sammensætning er alligevel lidt unik. For selvom skaberne har skelet til nutidige actionbrag og tv serier som f.eks. 24 timer så formår de hverken at holde tempoet oppe eller de logiske selvmodsigelse fra livet. Hvorfor vi alligevel havner på hele to kloakdæksler skyldes udelukkende de flotte billeder og den vellykkede slåskampssekvens mellem Fassbender og Caranos karakterer.

Af Thor Kristjan Kidmose.


Filmen er udgivet af Nordisk Film der også har copyright på billederne brugt i anmeldelsen. Der er heldigvis intet ekstra materiale men er du masochist kan du kikke DVD filmen igennem for at tjekke hvor scener mon mangler (Blu Ray er nemlig 4 minutter længere). HD udgaven af filmen er virkelig flot og lydsporet er en fornøjeæse. Undertekster tilbydes på dnask, norsk, svensk og finsk. Du kan følge anmeldelserne fra forbrugermania via dette RSS feed, eller følge med via facebook. Siden er optimeret til læsning på mobiltelefoner, du kan også følge med via Twitter. De med nokia telefoner har deres app her.

Comment