image
Indpakket i en scenografi enhver forlystelsespark vil være stolt af afvikles den interaktive animationsfilm via et tryllespejl og en magisk eventyrbog. Den mosbeklædte fortæller er den altid charmerende Torben Zeller der både formår at føre historien sikkert i havn og fastholde de yngstes opmærksomhed. Selvfølgelig burde man forvente Prinsessen og Frøen var en animationsfilm men det er mere en vellykket hybrid mellem børneteater, spille app og interaktiv visuel børnebog. Skaberne selv kalder det Cinema Dell'arte der kan koges ned til en brugerstyret kulturoplevelse der ønsker at inddrage det rum som forestillingen udspiller sig i og gør det til en del af værket. Men modsat de eventyr du støder på i interaktive computerspil fastsættes grænserne her i samspil med historien selv.
image
Nu hvor den generation af filmskabere jeg selv kender har forladt skolebænken er det ikke så ofte filmskolen besøges mere. Jeg havde derfor ikke hørt om dette projekt før en plads blev sikret til pressevisningen i dag. Filmen har officielt først premiere på fredag men jeg afslører intet ved at kalde den et naivt eventyr fyldt med floskler og forudsigeligelig situationer.
image
Det er altså ikke for historien skyld alene du skal troppe op til premieren, men for oplevelsen, charmen, teknikken og selve udførelsen. For det er virkelig en omgang vellykket filmhistorie de her har fået banket på benene, og så for mindre end en kvart million! Som installation er det oplagt for forlystelsesparker, som teknik perfekt til TV underholdning og for skaberne selv burde det være den direkte vej til succes. Jeg kan sagtens forestille mig at livesamspillet mellem animation og publikum vil være et hit andre steder end børneteater. Men det kræver selvfølgelig at visionære folk tør indarbejde tilgangen i deres teaterproduktioner, stand up shows eller revyer.
image
Det magiske rum man havde skabt omkring filmen var ikke blot rigt udsmykket det var fyldt med fysiske objekter der var knyttet til filmen. Således (det unge) publikum skulle lede efter en nøglesten, udklip fra eventyrbog og til slut finde drømmesten at tage med hjem. Enhver voksen der som barn har ledt efter guld i Djurs Sommerland eller deslige vil forstå betydningen af en sådan hjembringelse.
image
Som alle andre nævnenyttige medlemmer af pressen var jeg selvfølgelig ude bag ved tæppet for at møde folkene der skabte magien. Skuespillerne bag de animerede ansigter og simple fagter var alle klædt i særlige dragter og udstyret med kamerabehængte hjelme således deres ansigts mimik direkte oversættes til animation. Virvaret af numre på gulvet afslører det omfattende bevægelsesmønster hver eneste skuespiller skal følge for en perfekt afvikling af historien.
image
Özlem Saglanmak spillede overbevisende den smilende og egenrådige prinsesse der hellere vil prutte med trolde end at vokse op på et kedeligt slot. De øvrige medvirkende (trold, prins, nisse og nøkken) i filmen udfyldes af tre knægte med impro komik på CVet: Kasper le Fevre, Rasmus Søndergaard og Kasper Nielsen. Petter Madegård har instrueret filmen mens Martin 'Marokko' Mortensen og Petter Madegård har skrevet manuskriptet. Producer: Jakob Balslev.
Tonemester: Brian Dyrby. Komponist: Sonny Blom. Scenograf: Heidi Plugge. Teknisk leder: Anders Klok.
[vimeo http://www.vimeo.com/43935202 w=500&h=281]
"Prinsessen og frøen" spiller på følgende tidspunkter: 15. juni kl. 16:00, 15. juni kl. 20:00, 16. juni kl. 11:00, 16. juni kl. 13:00, 16. juni kl. 15:00. Billetter kan bestilles på billet@cinemadellarte.dk så har du tiden og familiemedlemmerne i alder 5-10 år er det perfekte weekendunderholdning for hele familien.

Af Thor Kristjan Kidmose.

Filmen blev overværet onsdag d. 13. juni på Filmskolen. Foto copyright tilfalder forbrugermania mens rettigheder på plakat og video selvfølgelig tilhører Cinema Dell'arte. Follow Forrbugermania by this  RSS feed, or at facebook. This site is optimized for reading on mobil phones, but should you have a Nokia phone please use this App.

Comment