image

Goth versionen af det klassiske cirkus er ikke blot en smart indpakning men snarere en regulær nyfortolkning af genren. For selvom du støder på mange af de samme stunts, tricks og nervepirrende øjeblikke, så er oplevelsen her alligevel noget ganske andet end de jeg har med mig fra barndommens cirkusminder.

image

Hver akrobat har i Cirkus Cirkör fået en selvstændig visuel identitet der både definere dem som artist og ligeledes tildeler dem en plads i fællesskabet. Truppens fælles udtryk er vel en slags verdensfjern melankoli der kredser om værdien ved at leve på kanten af livet. For hvis du ikke konstant presser dig selv eller accepterer risiciene går du nemlig i stå og hvis du først lader dit liv diktere af frygt kunne du lige så godt være død.

image

Med en fysisk overlegenhed som kun talrige træningstimer og veltrimmet kroppe kan udvise ophæves tyngdekraften i momenter. Som i korte skrøbelige øjeblikke fængsler din fulde opmærksomhed og giver dig flyvsk følelsen af samhørighed med artisten. Det er her forestillingen glimter af magi og du føler dig hensat til noget fantastisk. For selvom du intet risikere på tilskuerrækkerne føler du dig alligevel udsat når knivene kastes, kvinderne gribes og motorsavene jongleres. Det er det selvsamme stof  drømme er skabt af.

Med dødsforagt og perfekt timing styrter Mistress of Mayhem  (Shannon Savage) flere gange ned af den Kinesisk pæl i frit fald mod gulvet. Det gøres med en sådan arrogance at du til sidst overser livsfaren, skulle noget gå galt, og i stedet nyder du blot det æstetiske i hendes show. Wizard of Wonder (Henrik Agger) fjoller i starten rundt på scenen og mumler brudstykker om hvor frygten sidder i kroppen, det er derfor først da han udfylder scenegulvet i smuk harmoni med den spændstige Miraculous and supernatural (Louise Bjurholm) jeg får øjnene op for mandens kvaliteter som akrobat. Sammen har de tilbragt fire år ved MOSCOW STATE SCHOOL OF CIRCUS i mesterlærer ved Boris Nikiforovitj Belochvostov.

image

Forestillingens hjerte og sjæl skal findes i samspillet mellem  Marvel of the century (David Eriksson) og Wild Weird and Wonderful (Fouzia Fofo Rakez) der både formår at nytolke brugen af bordtennisbolde og understrege trapez ikke er for svage arme og sjæle. Som en japansk sværdmester med moderne horrorfilm som kostume inspiration står Nerves of Steel (Jesper Nikolajeff) for alle de dystre sekvenser og jongleringstricks med spidse genstande. 

image

Det er først da forestillingen slutter jeg opdager hvor meget jeg egentlig nød drømmen de skabte foran mig, der for altid vil være indkapslet i Rebekka Karijords  sørgmodige strofer i mit sind. De små sæbebobler af umuligheder truppen fremførte på scenen vil vokse i erindringen, men vi havner alligevel kun på fire kloakdæksler. Videoklippene formår aldrig at bliver en naturlig del af forestillingen og fremstår derfor blot som farverige markører for hvilken artist der står på scenen foran os, hvilket er en skam, for de små drømmeagtige indslag funger virkelig godt på web. Helheden giver først mening på den anden side af forestillingen hvorfor du ikke nyder turen mod mål hele tiden. Især fandt jeg den kantede, kluntede start uheldig da den både sugede min tålmodighed og forventningsglæde væk.

- Et synspunkt! Af Thor Kristjan Kidmose.

Forestillingen blev overværet d. 6. juni ved Østre Gasværk Teater  Foto copyright Mats Bäcker.

Comment