image
Den effektive trailer for The Awakening var den direkte grund til filmen blev booket til anmeldelse ved producenten. Desværre lever filmen hverken op til reklamerne eller mærkatet thriller. Der er ellers mange gode ideer og flotte scenerier i filmen, men instruktøren Nick Murphy får ikke bundet historien sammen og du sidder derfor tilbage med flere spørgsmål end svar.
image
Girl Power Vs Ghost
Vores kvindelige og ganske frigjorte spøgelsesjæger (Rebecca Hall) har et inderlig behov for at tro på efterlivet, men desværre overlever intet mysterium videnskabens strenge tests. Det er derfor først da hun hyres af en drengeskole med mørke hemmeligheder, at hendes nysgerrighed efter åndernes rige tilfredsstilles. Men i en ukendt verden er det ikke let at vide hvem der er fjende eller ven og hvis man ikke engang kan stole på de levende hvad gør man så?
image
Løse betragtninger og deslige
Vi kredser konstant i filmen om de tabte årgange, hvis mange liv blev spildt på jordmarker over hele Europa under den første verdenskrig, men det kommer aldrig rigtig udtryk hvad manuskriptforfatteren vil bruge sammenligningen til og den ensidige kritik af de der unddrog sig tjenesten fremstår helt malplaceret. Jeg selv er dog mest irriteret over at hver eneste person opfører sig ulogisk i forhold til situation og deres rolle. Motiv, årsagssammenhæng og psykologisk indsigt er altså ikke noget filmen flyder over med.
image
clip_image002clip_image004clip_image004[1]clip_image006 Hovedpersonen er som formet over tegneserieheltinden Adele af Jacques Tardi, mens spøgelset hun jagter minder meget om drengen i den spanske storfilm Børnehjemmet, stemningen er som taget fra gyseren The Others og alligevel er jeg fristet til at tro filmskaberen kun har taget udgangspunkt i kulissen. Det prægtige gods kan desværre ikke bærer filmen alene, hvorfor vi kun havner på tre kloakdæksler. De klassiske gys opbygges flot men gruen udebliver. Slutningen stritter i flere retninger og er enten forårsaget af en klipper i tvivl eller en ubeslutsom instruktør. Jeg havde dog ikke gennemskuet den rette sammenhæng før tid men overrasket bliver man ikke.

Af Thor Kristjan Kidmose.

Filmen er udgivet af Nordisk Film der også har copyright på billederne brugt i anmeldelsen. Der er heldigvis ikke noget ekstra materiale på udgivelsen hvis billede side bevidst er holdt lidt grynet og grønligt. De 106 minutter kommer med undertekster på dansk, norsk, finsk og svensk. Du kan følge anmeldelserne fra forbrugermania via dette RSS feed, eller følge med via facebook. Siden er optimeret til læsning på mobiltelefoner, du kan også følge med via Twitter. De med nokia telefoner har deres app her.

Comment