098_de_547_v0017_right.1136
Forskerne Shaw (Noomi Rapace) og Holloways (Logan Marshall-Green) jagt på menneskehedens skabere er udelukkende bygget på fund af tusinde år gamle hulemalerier på jorden og så deres stålsat tro på Gud. Heldigvis deles vision af en aldrende multimilliardær som gladelig finansierer eventyret. Den udsendte ekspedition består derfor både af betalte håndlangere, udvalgte videnskabsfolk og en selvstændig androide. Dog er det ikke den manglende gruppeånd der er den største trussel mod projektet, men det de finder på planeten så langt væk hjemmefra. For det er ikke alle spørgsmål der fortjener et svar eller som vi ønsker at kende svaret på.
092_se_220_v0143_right.1335
3D er standard
Selvom mange anmeldere fra de gamle, men ulæste, medier ikke er fan af film i 3D så har jeg intet mod hverken brillen eller ideen. For just som stumfilm forsvandt fra biografsalene vil den klassiske flade visuelle oplevelse også blive forvist fra lærredet. Dog tror jeg ikke brillen i sig selv overlever hele udviklingsprocessen. Denne vanvittige flotte odysse af en rumfilm er selvfølgelig også i 3D hvilket både er helt oplagt og desværre ikke helt vellykket. Dybden udnyttes til fulde, men skaberne glemmer ud af lærredet oplevelserne, hvilket er sært idet filmen er spækket med massevis af oplagte situationer, lige fra voldsomme slangedrab til smadring af rumskibe.
image
Alien er bedst
Hvis det er din første Sci Fi spillefilm vil oplevelsen sikkert være ganske habil men alle vi andre der både har set Blade Runner og Alien i biografen vil ikke rigtig blive duperet. Selvfølgelig er Prometheus flot, selvfølgelig er vi vilde efter svarene, men det er hurtig klart der er tale om en kopiskuffelse til rigtig mange penge. For her er virkelig ikke sparet på hverken computereffekter eller store scenekulisser. Kameraføring er elegant og lyden poleret. Men magisk bliver filmen aldrig og da instruktøren slet ikke formår at opbygge uhyggen sidder vi blot tilbage med nogle velkendte filosofiske spørgsmål om vores oprindelse, meningen med livet, hvad sker der når vi dør og hvor er vi på hen. Spørgsmål som du altså ikke får svar på i denne spillefilm.
image
The big why?
Der findes et hav af tilgange til universets hemmeligheder på film men de kan alle groft inddeles i to kategorier. I den ene rejser vi som race ud i rummet efter svarene og i den anden besøger andre livsformer os for at bekendtgøre den nye virkelighed. Udfaldet af disse møder afhænger af genre, tidsperiode og om der er tale om en amerikansk spillefilm eller ej. I de idealistiske dage hvor rum programmet blev påbegyndt her på jorden udsendte vi i det store ukendte alverdens invitationer og informationer indgraveret på satellitter og deslige, mens mange forskere i dag læner sig op af opfattelsen det nok er bedst vi ikke støder på andre livsformer. Det er i denne tradition Ridley Scotts spillefilm placerer sig, da det er i mødet mellem vores urealistiske forventningerne og den barske virkeligheden drama opstår.
050_ep_100_v2007_right.1027-1
clip_image002[4]clip_image004[6]clip_image004[7]clip_image006[4]De lækre billeder til trods så er dette en kedelig og ligegyldig omgang Sci Fi hvis indhold og struktur er kopieret direkte fra slut 70ernes storfilmen - Alien. Desværre har man glemt uhyggen i kopien og Noomi Rapace skal slet ikke hamle op filmarven fra rumuhyrernes største skræk - Ripley (Sigourney Weaver). Prometheus største problemer skyldes dog udelukkende instruktøren Ridley Scotts ubeslutsomhed, for det er tydeligt han ikke helt kan bestemme sig for om dette skal være legenden over dem alle eller starten på nye rumeventyr. Hvorfor vi havner et sted imellem forhistorien til Alien og jagten på livets hemmeligheder. De tre kloakdæksler gives for universet, for androiden David (Michael Fassbender) og de mange flotte sekvenser med rumvæsnerne.

Af Thor Kristjan Kidmose.

Filmen har premiere landet over d.d. i 2D og 3D. Fox film har copyright op billederne brugt i anmeldelsen. Samlet spilletid er 126 minutter. Du kan følge anmeldelserne fra forbrugermania via dette RSS feed, eller følge med via facebook. Siden er optimeret til læsning på mobiltelefoner, du kan også følge med via Twitter. De med nokia telefoner har deres app her.

Comment