Sanja_Mitrovic1__Stephan_van_Hesteren-1024x682

Som teaterstykke fejlede A Short History of Crying, men som en interaktiv kunstinstallation fungerede det til en vis grad. Den gravide Sanja Mitrovic var ikke blot centrum på scenen hun var selve historien. For som enhver anden der voksede op under den jugoslaviske borgerkrig slæber hun rundt på en masse uafklarede spørgsmål, tragedier og ubehandlet sorg. Hvilket i Sanjas tilfælde har affødt et kunstnerisk virke med gråd som omdrejningspunkt. For hvorfor er offentlig sorg kun ledsaget af gråd når græderkoner er hyret?

Vi følger med Sanja på hendes indre tur gennem minderne efter gråden der blev væk, men den cirkulærer historie flytter sig ud ikke af stedet, i stedet belyses emnet via uendelige gentagelser der kun adskiller sig fra hinanden i nuancer. Hun forstår ikke sin fortid, sit folk eller historie. Hun ved melankoli let kan føre til destruktion, at tårer er ilde set med mindre de skyldes glæde, at mødre græder på kommando når sønnerne begraves og sorg er en smerte man bærer alene.
clip_image002clip_image004clip_image004[1]clip_image006Det er næsten hypnotisk at iagttage Sanja mens hun følger den intense rytme med hænderne. Storskærmen fremviser hendes ansigts mange detaljer og fokus er så skarpt at selv den mindste forandring er synlig. Hun vedkender sig sin sorg og spørger ganske stilfærdigt om verden ikke ville være et bedre sted hvis vi alle lod følelserne flyde frit? Jeg er desværre slet ikke rørt af hverken hendes tårer, sorg eller historie. Mine tre kloakdæksler gives for de fine små videoanimationer, rammen for kunstværket og Sanja’s energiske tilgang til scenen. De manglende dæksler skyldes det banale i projektet, den manglende overbevisning og sammenhæng i historien. For ren smerte, en sand historie og ægte tårer er nemlig ikke altid rørende.

Af Thor Kristjan Kidmose.

Mellem d. 14. og 17. maj kunne du i København opleve Global Emotional Dialogue – International Performance Festival. Her overværede jeg d. 14. maj A Short History of Crying af Sanja Mitrovic. Det skete ved CafeTeatret / Københavns Musikteater. Foto copyright Stephan van Hesteren. Stand Up Tall Productions (her kan du også læse mere om skaberen, projektet og ideen). Du kan følge anmeldelserne fra forbrugermania via dette RSS feed, eller følge med via facebook. Siden er optimeret til læsning på mobiltelefoner, du kan også følge med via Twitter. De med nokia telefoner har deres app her.

Comment