M 19 John Cusack stars in Relativity Media's upcoming release The Raven.  Photo Credit: Larry Horricks © 2011 Incentive Film Productions, LLC. All rights reserved.
Da den forpinte og alkoholiserede forfattere Edgar Allan Poe endelig får sit folkelige gennembrud sker det desværre på den makabre baggrund af nogle virkelige mord inspireret af forfatterens tidligere udgivelser. Men morderen får dog først Edgars fulde opmærksomhed da Emily Hamilton kidnappes. Flankeret af den vrangvillige kommende svigerfar Charles (Brendan Gleeson) og den metodiske kønne inspektør (Luke Evans) forsøger Edgar desperat både at fange morderen og behage ham.

Dette er altså en klassisk thriller hvor helten kæmper mod uret, en ukendt morder og et indre følelsesmæssig kaos. Men hvor man normalt hiver tempoet i vejret undervejs er denne film i stedet fyldt med små poetiske afbræk der desværre både fører historien på afveje og suger livet ud af gysene. Handlingen minder lidt om Døden fra Wien (Frank Tallis) mens stemningen er hentet fra et sælsomt kryds af klassiske Sherlock Holmes film og den nyere The Illusionist. Opklaringsarbejdet er utroværdigt, ulogisk og uinteressant mens mordscenerne er ganske flotte. Det store sammenstød mellem forfatteren og morderen er ikke vellykket, til gengæld er det ganske morsomt at opleve Edgars mange små uoverensstemmelser med lokalbefolkningen.
RAV_D14-3526.CR2
clip_image002clip_image004clip_image004[1]clip_image006The Raven har desværre mere form end indhold og det skyldes til dels instruktøren James McTeigue’s overdrevne respekt for forfatteren Edgar Allan Poe. Fulderikken med de litterære evner er derfor næsten ikke til at genkende i denne thriller fortælling, hvor man har reduceret forfatteren til en historisk person med en sagnomspundet død og et sikkert skriftlig greb om livets dystre sider. Filmen er proppet med mange små historiske korrektheder og biografiske godbidder alt imens hele handlingen er fiktion. Desværre fungerer den balancegang ikke særlig godt og vi overfodres derfor til tider med fragmenter fra forfatterens virkelige liv. De tre kloakdæksler gives for stemningen, Cusacks sikre omgang med sarkasme og perfiditet. Hvis du intet kender til forfatteren og ikke har de store krav til thrillers er dette dog ganske underholdende spillefilm.
RAV_D22-5095.CR2
Af Thor Kristjan Kidmose.

Filmen havde premiere landet over onsdag d. 16/5. Nordisk film har copyright på billederne brugt i anmeldelsen. Du kan følge anmeldelserne fra forbrugermania via dette RSS feed, eller følge med via facebook. Siden er optimeret til læsning på mobiltelefoner, du kan også følge med via Twitter. De med nokia telefoner har deres app her.

Comment