anm1

Feel good drama om stærke kvinder
Der er visse film, som egner sig rigtig godt til en hyggeaften med tøserne. ”The help” er et rigtig feel good drama om stærke kvinder, så send mændene i byen og inviter tøserne i sofabiografen. Filmen er baseret på Kathryn Stocketts bestsellerroman ”Niceville”, som jeg er sikker på rigtig mange kvinder har stiftet bekendtskab med.

Handlingen udspiller sig i byen Jackson i Mississippi i 1960’erne. Forholdet mellem den hvide og sorte befolkning er ekstremt anspændt. En hvid kvindes lod i livet er at holde hus for sin mand og føde nogle børn, der kan føre slægten videre. Derudover er hun engageret i den lokale husmoderforening og spiller bridge med veninderne.
anm2

For en sort kvinde ser tilværelsen noget anderledes ud. Ligesom mange generationer før hende arbejder hun som hushjælp for velhavende hvide familier og passer hus og børn, og i mange tilfælde er hun mere mor for børnene end deres biologiske mor.

Den unge kvinde Skeeter Phelan (Emma Stone) har netop fået arbejde på den lokale avis, hvor hun skal overtage en brevkasse, der giver tips og svarer på spørgsmål om rengøring. Måske ikke lige sagen for en ambitiøs ung kvinde med mod på livet. Mødet med den sorte hushjælp Aibileen (Viola Davis) inspirerer hende til at interviewe en række sorte kvinder og få dem til at fortælle om tilværelsen som hushjælp. Inden længe får de to selskab af den gæve hushjælp Minny (Octavia Spencer), men det er ikke nogen helt ufarlig mission, for mange af kvinderne tør ikke sige noget af frygt for at miste deres job, og det fine hvide borgerskab er heller ikke begejstrede for, at hushjælpen skal sladre. Den frygtede Ku Klux Klan lurer også i baggrunden, så der er alt mulig grund til at holde sin mund og passe sit arbejde.Anm3

clip_image002[8]clip_image002[9]clip_image003[4]clip_image003[5]clip_image005[4]
Det er unægtelig et sort kapitel i USA’s historie, som er baggrund for filmen, men der er nu ikke meget ”Mississippi burning” (1988) over dramaet. Vi er mere over i ”Stegte grønne tomater” (1991). Jeg savner lidt mere drama og knap så meget feel good. Man griner mere end man græder, og det virker som om, at instruktøren har været meget opsat på at være så politisk korrekt som muligt.

Til gengæld er skuespilpræstationerne med til at bære filmen igennem. Octavia Spencer vandt en oscar for sin rolle som den rapkæftede hushjælp Minny, og Viola Davis var nomineret i bedste hovedrolle kategorien.

Det er hendes historie, som er gennemgående i filmen, og hun leverer et fint portræt af en kvinde, der finder modet til at gøre oprør og komme videre i livet. Emma Stone er god i rollen som den lidt rebelske unge sydstatskvinde, der ikke kan dy sig for at provokere det fine borgerskab, når deres racefordomme bliver for meget at høre på.

Af Mette Nielsen.

Du kan følge anmeldelserne fra forbrugermania via dette RSS feed, eller følge med via facebook. Siden er optimeret til læsning på mobiltelefoner, du kan også følge med via Twitter. De med nokia telefoner har deres app her.

Comment