image
Fanget i en negativ spiral af lavt selvværd, manglende arbejde og én eks hustru for mange, er den 54. årige dukkemager og teatermand Per ikke just svær at lokke med gyldne løfter. Desværre falder projektet til jorden og forstanden tabes fuldstændig. Samtidig med hovedpersonen mister grebet om det moralske kompas, overtager machodukken og desperadokarakteren nemlig styringen. Nu skal der nemlig handling determination, fokus og cojones til,  da verden skal tvinges til at indse det formålsløse i krig.
image
Den vilde desperadodukke udgør forestillingens charmende midtpunkt, det er ham med ideerne og livserfaring. Hvorimod den konfliktsky grå dansker der hellere tuder sig gennem ulyksalighederne end at gøre noget, kun bruges til give kulisserne og dukkerne liv. Han har indset drømme ikke går i opfyldelse og forældres krav ikke forsvinder blot fordi de kommer på plejehjem. Han har affundet sig med situationen, men kan næsten ikke bære flere skuffelser. Han er desperationen mens den handlekraftige dukke er Desperadoen.

Tragedien virker uundgåelig og latteren afgives med lidt dårlig samvittighed. For her er virkelig et menneske med ondt i sjælen, en af dem der aldrig fandt sin plads i solen. Hvorfor han nu kræver din respekt og forlanger du tager alvorligt.
image
clip_image002clip_image003clip_image003[1]clip_image003[2]clip_image003[3]clip_image005Forestillingen banker ikke gennem taget men vi havner alligevel på fem forsigtige kloakdæksler. De gives hovedsagligt for dukkerne, kulisserne og den fine fortælling om hovedpersonen der mister grebet om realiteterne. Scenografiens detaljer og skuespillets koordination med lyddesignet er eminent, men også den direkte grund til det lave gear i starten af stykket. For når detaljerne fortjener din opmærksomhed og papuniverset forventer din indlevelse så går det ikke at kaste handlingen ud over klippeskrænten. Da tempoet så tager til fokuserer du dog kun på makkerparret i midten af handlingen.
Har du en svaghed for forunderlige dukker og kringlede dukkehuse er Desperado det oplagte stykke, men uanset hvorfor du bænker dig foran scenen vil pointen om terror snige sig ind i din bevidsthed. Hvorfor de fem kloakdæksler er vel fortjente.

Af Thor Kristjan Kidmose.

Gæstespillet Desperado blev fremført af Krash Kompagni og overværet lørdag d. 28. april på Café Teatrets store scene. Du kan se selv samme der frem til d. 26. maj. Anders Lundorph har instrueret stykket, Edward Lloyed Pierce stået for scengrafien. Andreas Garfield skrevet teksten mens det er Jes Theede der har designet lyden. Dukkerne er skabt af Carl Press, Karen Pontoppodan og Peder Holm Johansen. Foto copyright Søren Meisner. Du kan følge anmeldelserne fra forbrugermania via dette RSS feed, eller følge med via facebook. Siden er optimeret til læsning på mobiltelefoner, du kan også følge med via Twitter. De med nokia telefoner har deres app her.

Comment