image

Jeg klukkede mig gennem den onde stemning og mange ondskabsfulde stikpiller der udgjorde dialogen i forestillingens første halvdel, men det var tydeligt ikke alle omkring mig nød bitterheden der flød i en lind strøm ud over scenekanten og hvis du just har gennemlevet en skilsmisse eller kæmpet forgæves for at få børn vil mange ytringer sikkert også gøre ondt. Jeg selv blev dog ikke ramt og morede mig derfor strålende over magtkampen mellem Frank (Lars Mikkelsen) og Karina (Anette Støvlebæk). Dæmonerne vælter dog først frem da naboparret inviteres forbi til en omgang social interaktion spædet til med alkohol. De fastfrosne fronter i Franks og Karinas magtkamp kan nemlig pludselig trækkes på ny da naboerne involveres.
image
De er dog lige så meget medspiller som modspiller til ægteskabskrigen de er inviteret indenfor i, dels har de deres egne skeletter i skabet og dels forløber aftenen ganske uventet for alle parter. Samtalerne består aldrig af andet end anklager, misforståelser og fornærmelser. Til gengæld er kropssproget ladet med hele følelsesregisteret lige fra liderlighed til had. Stemningen er i bedste fald anspændt og selvom ambitionen blot er at omgås hinanden er det langt fra opfyldt.
image
Moderen til Frank er død, da stykket starter er hun allerede kremeret og urnen afventer nu blot bisættelsen. De efterladte sønner har dog ikke et tæt forhold til hinanden og moderens misbrug bærer sikkert skylden. Vi forfølger dog ikke årsagerne eller baggrunden i dette stykke, kun det totale sammenbrud af et menneske. Forestillingens anden halvdel giver derfor plads til de groteske afstikkere men forfølger aldrig andet end Franks mentale nedtur, alle fire karakterer ville dog have glæde af psykologhjælp. For just som manuskriptforfatteren (Lars Norén) var det i en periode, er de alle rablende sindssyge og blot en klinisk vurdering væk fra indlæggelse.

clip_image002clip_image003clip_image003[1]clip_image003[2]clip_image005Den åbne scenografi emmer både af moderne beton byggeri og funktionel Arne Jacobsen overklasse. Anette Støvlebæk formår virkelig at håndtere rollen som påklædningsdukken med ondt i hjertet og munden fuld af galde. Lars Mikkelsen har dog den altdominerende hovedrolle og han er skræmmende god i rollen som manden hvis indre dæmoner har frit spild. Sammenbruddet er uundgåeligt og er det eneste konkrete vi arbejder os hen imod, alt imens der kradses i den pæne overflade. De fire kloakdæksler gives for morskaben, ondskabsfuldheden og for Lars Mikkelsens overbevisende indsats som menneske i krise. Dynamikken findes mellem mand og kvinde, hustru og ægtemand, rig og fattig, barnløs og forældre. Det er dog ikke alle brudflader der er lige sprængfarlige men stille står vi aldrig.

Af Thor Kristjan Kidmose.

Forestillingen blev overværet ved Øster Gasværk d. 21. april. Du kan se selv samme forestilling der frem til d. 26. maj. Foto copyright Jan Jul. Medvirkende: ANETTE STØVELBÆK, LARS MIKKELSEN, CAMILLA BENDIX OG PETER OLIVER HANSEN. Instruktion: KAREN-LISE MYNSTER. Manuskript: LARS NORÉN Scenografi: RIKKE JUELLUND. Samlet spilletid inklusiv pause er 2 timer og 45 minutter. Du kan følge anmeldelserne fra forbrugermania via dette RSS feed, eller følge med via facebook. Siden er optimeret til læsning på mobiltelefoner, du kan også følge med via Twitter. De med nokia telefoner har deres app her.

Comment