image
Titlen Drengen med cyklen fraholdte mig længe fra at se denne film, ikke fordi det lød farligt eller særlig fremmedartet, men jeg var bare ikke i humør til en historie om en dreng med en cykel. For det er ikke kun tanketomme actionbrag fra samlebåndsmaskinerne i Hollywood der trætter min indre filmelsker, det samme gør sig gældende for opstyltede kunstfilm hvis eneste krav på berømmelse er form. Det var derfor først da Københavns filmfestival PIX smækkede den på programmet at jeg turde indtage fortællingen i biografmørket.
image
Det viste sig dog hurtigt at her var en genrefilm hvis brug af socialrealisme kun udgjorde rammen for handlingen. I stedet for var fokus lagt på den menneskelige smerte og dens mulige lindring. Just som i den vellykede spanske ungdomsfilm El Bola (2001) er faderen skurken i dramaet, men instruktørerne Jean-Pierre og Luc Dardenne har her udelukkende øje for offeret – 12. årige Cyril – hvilket giver en helt anden dynamik i handlingen. Så frem for en søgen efter svar på årsagen til faderens svigt eller en langtrukken jagt på en lykkelig udgang for Cyril afdækkes i stedet drengens smerte.
image 
Kernefamiliens antitese
Alle bånd er kappet fra faderens side, men Cyril klynger sig alligevel til håbet om det hele bunder i misforståelser og løgne. Men hjemmet er ryddet og motorcyklen solgt. Ingen ved noget og alle andre forsøger at overbevise Cyril om at faderen har svigtet ham. Desperationen er tiltagende og kun et tilfældigt møde med damefrisøren Samantha (Cécile de France) redder Cyril fra den ensomme tilværelse som forladt. Det er dog hverken let eller taknemligt at redde knuste sjæle og filmen skildrer fint denne fælles kamp for og med kærlighed.

clip_image002clip_image003clip_image003[1]clip_image003[2]clip_image005Thomas Doret er skræmmende god i rollen som Cyril og selvom han ligner britiske Thomas Turgoose karakter Shaun i This Is England (2006) så besidder Cyril intet overblik eller eftertanke. Han er som en blotlagt nerve ufattelig sårbar og hungrer så desperat efter kærlighed at det gibber i ens eget hjerte. De fire kloakdæksler gives udelukkende for denne medrivende skildringen af et menneske i smerte. Du mærker hjælpeløsheden, desperationen og det er tydeligt drengens indre er et kaos. Den spinkle historie vil utvivlsomt irriterer nogle og alle de med hang til klassiske filmskabeloner vil også lide sig gennem filmen. Men filmens følelsesmæssige bombardement fortjener alligevel din tid og opmærksomhed fordi den ganske banalt minder os om betydningen af kærlighed.

Af Thor Kristjan Kidmose.

Filmen har d.d. premiere i udvalgte biografer landet over. Øst for Paradis har copyright på billederne brugt i anmeldelsen. Instruktør Jean-Pierre og Luc Dardenne. Manuskript Jean-Pierre og Luc Dardenne. Producere Jean-Pierre og Luc Dardenne, Denis Freyd. Fotograf Benoit Dervaux. Klip Marie-Hélène Dozo. Lyd Jean-Pierre Duret. Original titel Le Gamin au VéloLand/år Belgien/2011Længde 87 min. Du kan følge anmeldelserne fra forbrugermania via dette RSS feed, eller følge med via facebook. Siden er optimeret til læsning på mobiltelefoner, du kan også følge med via Twitter. De med nokia telefoner har deres app her.

Comment