image
Vi er ikke mange øjeblikke inde i forestillingen før det er tydeligt at der er tale om manipulation og løgn, men det er først ved vejs ende formålet er rigtig klart. Jeg har selvfølgelig overvejet om det er mig der misforstår stykket og derfor tilskriver skaberen motiver han ikke ejer eller ambitioner han ikke besidder. I så fald er det kun denne anmelder der bliver til grin og du kan så blot læse anmeldelsen som rendyrket underholdning eller som et vidnesbyrd fra en teatergæst der virkelig morede sig på bænken ved Får302.

Staying in character
Jeg kender som sådan ikke Daniel Norback, manden som har skrevet, instrueret, udviklet og medvirket i denne forestillingen, men jeg har dog mødt ham én enkelt gang før, idet han sidste år var en af mine teaterguider rundt på Carlsberg komplekset i forbindelsen med Jagten på et plot. Hvilket han ganske givet løste som planlagt, men desværre fik han ansvaret for min gruppe da jeg allerede havde opgivet forestillingen (du ved, det tidspunkt hvor din tålmodigheden er tyndslidt og den indre kværulant får taletid) men uanset hvad der skete/blev sagt forblev Daniel i sin ”karakter”. Hvilket også er tilfældet i Teheran Mon Amour hvor den seriøse maske fastholdes gennem hele forløbet upåagtet stykkets uventede drejninger og afsløringer.
image
Der skrælles en facet væk af karakteren for hver eneste løgn han gribes i, men dette sker uden at fortælleren Daniel mister sin troværdighed. Selv når handlingen skrider af sporet, det absurde kikker frem på scenen eller kærlighedsbudskabet bliver grotesk giver han ikke efter. Hvilket for mig både er imponerende og løfter forestillingen op over det banale.
Kunstnerisk forståelse?
Selvom det kan være fristende at udpensle hvor og hvorfor forestillingen udstiller den vestlige verdens frygt for det fremmede så er det helt op til dig selv om du blot fokuserer på Daniels simple budskab om kærlighed. Det vigtigste er trods alt at vide du bliver manipuleret med, ikke hvorfor! Men hvis du kun vælger at analysere forestillingen som leg med virkemidlet teater alene, eller opfatte stykket som en sarkastisk og vellykket dissekering af vestens kunstbegreb eller blot bider dig fast i de politiske budskaber der kan findes under humoren, så tror jeg du går glip af noget. For Daniel vil lidt af det hele på samme tid uden rigtig at vælge siden mens han samtidig har nogle budskaber han virkelig vil ud med.
image
Det Succesfulde Trick
Denne lagdelte forestilling er dog så succesfyldt indpakket i kunstindustriens værste floskler og fortærskede begreber at mange sikkert skræmmes væk af oplægget af alene. Hvilket i så fald både understreger hvor gennemført projektet er og samtidig må sætter skaberen i en vanskelig marketings position. For hvor meget skal afsløres for at lokke folk ind i mørket og hvilke illusioner tabes der i processen, eller er dette en del af ideen bag projektet?

clip_image002clip_image002[1]clip_image002[2]clip_image002[3]clip_image002[4]clip_image004Selvom det er de opstyltede prætentiøse kunstprojekter der direkte latterliggøres i stykket er pointerne langt mere nuanceret. Her peges der nemlig fingre af vestens egoistiske tilgang til omverdens værdier, kultur og fortid. Her udstilles vores værdi dominerende frihedsforherligelse alt imens det iranske præstyres religiøse diktatur fordømmes. Daniel Norback formår altså at vise os verden er mere kompleks end vi er vant til, at vores problemer ikke bare bliver til søm fordi vi nu endelig har en hammer. Den stereotype fremvisning vi i vesten er vant til af både Islam, Iran, kunstfilm, homoseksualitet og politiske budskaber kammer i denne teaterfilm hybrid helt over. Hvorved ingen bør være i tvivl om det er verdens gråzoner, problemstillingernes kompleksitet eller at det altid er lettere at dømme end at gøre en forskel, der udgør omdrejningspunktet. Det hele serveres med et glimt i øjet og med skæve vitser indpakket i voksenunderholdning som ikke engang Thomas Winding kunne have lavet bedre.

Af Thor Kristjan Kidmose.
Medvirknde: Daniel Norback & Farid Tristan-Sohrabi. Instruktør: Daniel Norback & Erik Pold. Scenograf: Seimi Nørregaard. Video: Helle Lyshøj. Research: Jaleh Tavakoli. Konsulent: Adelaide Bentzon. Forestillingen blev overværet d. 24. april. Du kan se selv samme frem til den 9. maj. Fotos af Malle Madsen. Du kan følge anmeldelserne fra forbrugermania via dette RSS feed, eller følge med via facebook. Siden er optimeret til læsning på mobiltelefoner, du kan også følge med via Twitter.

Comment