image
Der er mange kreative mennesker og kunstneriske sjæle der anser det som succesfuldt hvis blot iagttageren påvirkes. Uanset om vedkommende så græder, griner eller hader selve frembringelsen. Jeg skal ikke kunne sige om det var teatergruppen Cikaros ambition da de valgte at nyfortolke Animal Farm, men det lykkes dem dog at gøre mig vred. Hvilket selvfølgelig siger mere om mig som menneske end om selve danseforestillingen. Jeg har derfor i bedste selvterapeutisk stil forsøgt at udpege hvad der forårsagede mit humørskifte i fredags og den banale konklusion er såmænd blot, at jeg oplevede en elsket bogklassikere blive mishandlet. Hvilket skræmmende nok så betyder min konservatisme allerede er indtrådt i en alder af 34 år og jeg nu har årtiers indignation til gode som kulturskribent.
image
Man gjorde en bog fortræd
Mishandlingen skyldtes hverken dansetrinene, den overtænkte scenografi eller brugen af Ace of Base musik. Jeg syntes blot man havde misset selve pointen med bogværket, en udgivelse der fik mig til som voksen at læse statskundskab. Magtanalyserne, den menneskelig indsigt og de ideologiske løgne var i Cikaros hænder blevet til en offerberetning uden bøddel, overbevisning eller indlevelse.
image
Brikkerne der var i overskud
Lea Burrows har vitterlig formået at løse hver eneste scenografisk udfordring funktionelt og kompetent, men helhedsbilledet virker vanvittig overdetaljeret og unødvendig komplekst. Hver eneste del passer med anden ind i puslespillet men omstillingen fra den ene scene til den anden tager utrolig lang tid og jeg oplever ikke bondegårdshegnet indarbejdes fornuftigt i forløbet. Her ville jeg gerne have haft man benyttede projektoren i stedet ligesom fjernsynets trange billede størrelse ej heller var en god ide. Jeg syntes dog at bekendelseshjørnet var en rigtig underholdene og mange af de små hemmeligheder der blev delt via mikrofon og skræmte blikke var virkelige gode.
image
clip_image002clip_image004clip_image004[1]clip_image006 Vi havner dog på hele tre kloakdæksler da forestillingen var fyldt med vanvittige imponerende fysiske præstationer og alt hvad Michiel Tange van Leeuwen gjorde var nær perfekt. Uanset hvilket dyr han forsøgte sig med formåede han ramme bevægelsesmønstrene, og mandens imponerende fysik muliggjorde de mange kraftfulde artistiske sekvenser. De manglende dæksler skyldes til dels min åbenlyse uenighed med nyfortolknerne bag forestillingen, scenografien og så stykkets manglende drama (hvilket er logisk når man kun har offer). Det er dog enhver fortolkers ret hvor snittet skal lægges og intet er helligt eller uforanderligt. Fravalgene gjorde det blot svært at indleve sig i offerdyrenes motivation eller føle empati med de svage. Hvis du ikke kender historien vil du måske endda have svært ved at udpege skurkene eller gennemskue hvorfor dyrene gjorde oprør mod bonden. Det skal dog ikke fraholde mig fra at råde dig til at gribe muligheden for at opleve Michiel udfolde sig på scenen.

Af Thor Kristjan Kidmose.

Leiv Arne Kjøllmoen har instrueret forestillingen. Mens Signe Løve Anderskov og Camilla Becker Madsen udfyldte de roller som Michiel ikke bestred. Cikaros stod for koreografien. Emil Assing Høyer for lyddesign. Mikkel Jensen for lysdesign mens Casper Øbro har skabt videoklippene. Thea Arends har stået for kostumerne mens de skræmmende grisemasker blev til ved Mie Riis og Anne Kirstine Vang Pyndt. Animal Farm er skrevet af George Orwell. Forestillingen varer 70 minutter.Foto: Andreas Bergmann Steen. Du kan følge anmeldelserne fra forbrugermania via dette RSS feed, eller følge med via facebook. Siden er optimeret til læsning på mobiltelefoner, du kan også følge med via Twitter.

Comment