image
Filmens forspildte muligheder skyldes enten store uenigheder ved redigeringsbordet eller et mærkværdigt manuskriptkompromis før optagelserne blev påbegyndt. For Dream House har virkelig kimen til storhed, de perfekte rammer for en thriller er også til stede og filmen er spækket med masser af små visuelle horror lækkerbiskner, men slutresultatet er i bedste fald lidt kedeligt og rodet.
image
Trekløveret Daniel Craig, Naomi Watts og Rachel Weisz udfylder filmens hovedroller, men omdrejningspunktet er udelukkende Craigs charmerende karakter Will Atenton. Der i filmens åbningsekvens portrætteres som den perfekte familiefader hvis kærlighed knap kan gengældes af hustruen og deres to yndige døtre. Glansbilledet rives dog hurtigt i stykker af fortidens klamme hånd, da det viser sig deres nye hjem er et velkendt gerningssted, hvor en lykkelig familie blev dræbt af en sindssyg far.
image
clip_image002clip_image004clip_image004[1]clip_image006Instruktøren forsøger at opbygge spændingen på de indre familielinjer samtidig med at uhyggen i forbindelse med afsløringen af mordenes hemmeligheder udbygges. Som sædvanligt krydser fe forskellige spor hinanden hvorpå sløjfen bindes så ingen løse ender efterlades. Hvilket desværre betyder motiv, forklaring, årsag og sammenhæng nedtones. I stedet forsøger filmens skabere at sælge dig en historie om ægte kærlighed, hvilket måske ikke ville have været så slemt hvis ikke det farordi denne film var en thriller. Gysene udebliver derfor, og plottet gennemskues alt for let. De tre kloakdæksler gives for den vellykkede indledning og Craigs favntag med karakteren, samt den flotte fremvisning af husets hemmeligheder.

Af Thor Kristjan Kidmose.

Filmen er udgivet af Nordisk Film der også har copyright på billederne brugt i anmeldelsen.Der er intet ekstra materiale at spilde livet på, hvorfor du kun skal beslutte dig for om de 92. minutter spilfilm skal have undertekster på dansk, norsk, svensk eller finsk.  Du kan følge anmeldelserne fra forbrugermania via dette RSS feed, eller følge med via facebook. Siden er optimeret til læsning på mobiltelefoner, du kan også følge med via Twitter.

Comment