image
Taasinge
er noget så romantisk som en virkelig og tragisk kærlighedshistorie mellem cirkusprinsessen Elvira Madigan (Therese Damsgaard) og svenske løjtnant Sixten Sparre (Nils P. Munk). Hvis stormfulde og ulykkelige forhold siden deres død har pirret alle danskere med hang til storladne kærlighedshistorier.
image
For selvom fiktive fortællinger om mennesker der tumler rundt med store følelser og knuste hjerter kan røre enhver følsom sjæl så er der jo intet som at spejle sig i den barske virkelighed. For i refleksionen opdager vi at vores følelser er noget almengyldigt, noget alle mennesker forstår og gennemlever. Hvorved ensomheden forsvinder og hjertekvalerne mindskes eller svundne drømme om en for længst borte kærlighed nænsomt støves af og gennemleves på ny.
image
Kærlighedsdramaer fængsler altså ikke kun forelskede teenagere eller ensomme fruentimmer men de udgør selvfølgelig kernepublikummet. For hvis du ikke kan genkende dig selv i de svulstige følelser eller blot har glemt din ungdoms fanatisme er det sjældent en frydefuld oplevelse at overvære forelskede mennesker kæmpe for tosomheden.

”När en menniska föddas, då jublar  man; - när en menniska dör, då  gråter man; - det borde vara tvärtom.     
S. Sparre.”
 

clip_image002clip_image004clip_image004[1]clip_image006 Dette kærlighedsdrama var traditionen tro  fyldt med uigennemtænkte løfter, store ord, følelser og knuste drømme. Men først og fremmest var det en lidt rodet omgang, hvor instruktøren tydeligvis ikke kunne beslutte sig for om han ville vægte de der blev fravalgt for den egoistiske forelskelse eller forfølge tragedien på dens egne vilkår. Hvorfor han endte med et ujævnt drama, hvis scenografi og virkemidler til tider hæmmede forestillingen. Men det er ej heller let at skabe én universel ramme der både skal rumme et forelsket par på flugt gennem Danmark og så hele deres forhistorie. Forestillingens udspring i virkeligheden sætter selvfølgelig begrænsninger for tid og sted, men fastfryser ikke skuespillerne i perioden. Det er derfor ikke det nutidige sprog som irriterer mig, men den manglende konsekvens i valget. For vi springer ofte mellem forældede udtryk og nutidige hverdagsdansk, historiske begreber omtales som noget selvfølgeligt alt imens anakronismerne flyder fra skuespillernes munde. F.eks. var sejlads den eneste mulige transportform mellem Danmark og Skåne men forestillingen giver dig indtryk af der var fast broforbindelse mellem de to steder. Sondringen mellem pistol og revolver giver ej heller megen mening idet en revolver jo er variant af en pistol og hvorfor en magtfuld Baron (omtalte han sig selv i stykket mens den virkelige Sixten var Greve) ikke kan undslå sig tjeneste som soldat besvares ikke, men endnu mere sært er det altså at han anmelder teater!
image
De tre kloakdæksler gives derfor for Therese Damsgaard evne til at ramme en forelsket nybegynder der knap forstår hvad eller hvorfor mænd vil have hende. Teaterstykkets evne til vellykket at fremvise sex ved lyd og ansigtsudtryk alene.

Af Thor Kristjan Kidmose.

Forestillingen blev overværet i Pumpehuset København d. 27. marts. Du kan se selvsamme forestillingen i Svendborg ved Baggård Teatret frem til d. 21. april. Instruktør: Lasse Bo Handberg. Scenograf: Simon Holk Witzansky. Idé: Lasse Bo Handberg. Foto copyright Morten Fauerby. Du kan følge anmeldelserne fra forbrugermania via dette RSS feed, eller følge med via facebook. Siden er optimeret til læsning på mobiltelefoner, du kan også følge med via Twitter.

Comment