image
Glasgow-Kysset er mere en hyldest af den hårdkogte genre end en selvstændig thriller. De letlæste sætninger er fyldte med skæve iagttagelser og dumsmarte pointer. På intet tidspunkt fraviger vores mandlige opdager fra stilen og det uanset om han har sex, slås eller trues på livet. Han er nemlig en af Glasgows barske drenge, men modsat hvad politiet mistænker lever han dog stort set på den rigtige side af loven. Selvfølgelig er det ikke altid muligt, ønskværdigt eller tilrådeligt at følge paragrafferne helt til punkt og prikke når ens største kunder er konger af den skotske underverden. Men som altid finder Lennox svarene i gråzonen og som så ofte før overlever han verdens barske vilkår.
Gennemsnitsalderen blandt Glasgows borgere hæmmes gevaldigt af trangen til knivkamp, dødsdruk og usunde madvaner. De døde der dukker op i kølvandet på Lennox opklaringsarbejde har dog alle fået forkortet livet grundet nysgerrighed eller grådighed. Ligeledes er de alle eksempler på hvor usundt det kan være at tale for meget eller med de forkerte. Lennox snubler som altid ind i sagerne, beviser og de rette ledetråde. Denne gang overdrages den vigtigste sag derfor til ham fordi han tilfældigvis har sex med offerets datter, men det hænder da også han hyres ganske reelt på sit kontor, hvilket er fremgangsmåden da byens store stolthed søger sandheden om hendes broders forsvinding.

clip_image002clip_image004clip_image004[1]clip_image006Jeg holder meget af Craig Russels tyske opdager Fabel hvis akademiske tilbøjeligheder altid tilbyder et interessant indblik ind i opklaringsarbejdet. Ligeledes er det også svært ikke at elske eksil canadieren Lennox, men hvor Russel formår at indflette Flabels privatliv og verdensanskuelse i en så nogenlunde realistisk historie vælter Lennox blot rundt mellem en serie pubs og spørger alverdens mennesker til råds. Det passer til stilen, tonen og miljøet men det er desværre også en lidt trættende arbejdsmetode at læse om i længden. Traumerne fra livet som soldat i verdenskrigen fylder meget i Lennox alkoholforbrug men lader sig ikke rigtig aflæse på andre måder, hvorfor Lennox står i stampe som både menneske og opdager. Selvom ens fremtid ikke længere fremstår så rosenrød som den engang gjorde tænker jeg Lennox snart burde gribe fat i livet igen, uanset hvor bitter han måtte være. Mine tre kloakdæksler gives for charmen, bødlen let-på-tå og de mange kvikke kommentarer Lennox ryster af sig. De tre manglende skyldes selve mysteriet, opklaringsarbejdet og forfatterens modvilje mod at afklare Lennox’s fremtid og dagligdag.

Af Thor Kristjan Kidmose.


Glasgow-Kysset er på dansk ved Ole Lindegård Henriksen. De 317 sider der udgør andet bind i serien med Lennox er udgivet af forlaget Hovedland. Der også har udgivet Russels øvrige bøger på dansk. Du kan følge anmeldelserne fra forbrugermania via dette RSS feed, eller følge med via facebook. Siden er optimeret til læsning på mobiltelefoner, du kan også følge med via Twitter.

Comment