image
Den kvantitative tilgang til det individuelle menneske har aldrig været smukt eller følsomt. Vi har dog som borgere accepteret at vores yngel holdes indespærret i små rum mellem 8-16 på hver eneste ugedag, mens vores ældre familiemedlemmer aktiveres og vaskes ud fra optimale ressourceberegninger og læger belønnes efter hvor hurtigt patienterne udskrives fra hospitalerne! Der burde derfor ikke være nogen mennesker tilbage som kan blive oprørt, overrasket eller forundret over behandlingen staten tilbyder de arbejdsløse.

Den lange vej til scenen
Alligevel har den tidligere dagpengemodtager Lau Aaen skabt en masse røre med sin blog Dagpengeland hvor han ganske korrekt og let underholdene beskrev livet i hamsterhjulet som tvangsaktiveret ved den private aktør Integro. Bloggen førte til samfundsdebat i medierne med og uden Lau, der ligeledes fik sine ord udgivet i bogform . Laus oplevelser udgør også baggrunden, inspirationen og indholdet i forestillingen, men teaterstykket er selvfølgelig bearbejdet og tilpasset af fagfolk. Hvilket desværre ikke er helt vellykket, men takket være den tragiskkomiske virkelighed ej heller fejler. Fordi virkelighedens vanvittige, absurde og helt forrykte jobkonsulenter redder stykkets manglende fortælling fra stilstandens druknedød.
image
Hvis du aldrig har været i berøring med hverken socialrådgivere, arbejdsløse eller uigennemtænkte kurser vil det hele sikkert fremstå lettere aparte. Men alle vi der fundet vores indre fuglestemme, analyseret os selv via abstrakte tegninger eller forsøgt at matche evner med værdier i en matrix, forstår til fulde det nytteløse i de mange tiltag. For tvangsaktivering har aldrig skulle føre arbejdsløse tilbage på arbejsmarkedet, men blot skræmme de ressourcestærke væk fra ledighedskøen og ellers retfærdiggøre det politiske landskabs manglende målrettede arbejdsmarkedsindsat. For hvem kan påstå VI ikke gør noget når millioner kastes efter alverdens kursustilbud og træningskurser……
image
Teaterstykket er delt i to halvdele der snildt kunne været slået sammen til en sammenhængende time, for just som de arbejdsløse ikke undergår nogen udvikling på Integro kursusserne sker der ingen karakterudvikling på scenen. I stedet er det sarkastisk og ironisk rapportering fra jobløsfronten, hvilket desværre for vores samfund er ganske morsomt. Her trænes, analyseres og vurderes de menneskelige kvaliteter efter Integros selvopfundene skemaer og metoder. Det korrekte håndtryk, den sælgende samtale og jobsolen er faste bestanddelene i kursusset. Overhead projektor, floppydisk og flipovers udgør de tekniske hjælpemidler mens konsulenternes hårdtpumpet energiniveau udgør resten. Her tages der nemlig hånd om taberne der ifølge Integro lider af depression, alkoholisme og sociale forbier. Den rullende holdundervisning støder dog på en del planlægningsproblemer og de personlige samtaler bliver i stedet til terapitime for konsulenterne. Det er tosset, spild af penge og en virkelighed alle arbejdsløse genkender. 

clip_image002clip_image004clip_image004[1]clip_image006Når virkeligheden sættes på pause og derpå kommenteres af Lau (Anders Budde Christensen) minder det hele mere om et Stand Up show af Anders Matthesen end en teaterforestillingen, men stykkets tempo kan desværre ikke holde til disse pauser i længden og går derfor til sidst i stå. Den arbejdsløse Mikkel (Kristian Høgh Jeppesen) udviser fint den modløshed og apati ethvert menneske, der endnu ikke har givet op, vil opleve i forbindelse med de meningsløse Integro kurssuser, mens bloggen åbenbart gør det muligt for Lau at overleve selvsamme uden personlige skader. Konsulenterne er selvfølgelig tegneseriefigurer og alligevel tæt på deres virkelige rollemodeller men jeg savner alligevel variation og udvikling i deres karakterer. Forestillingen udstiller ganske fint det håbløse i den måde vi behandler arbejdsløse på mens det understreger det absurde i at vi som samfund bruger så mange pengene på disse kurser. Desværre har det været sådan i årtier og det ændrer Dagpengeland desværre ikke.
Af Thor Kristjan Kidmose.

Forestillingen blev overværet ved Holbæk Teater d. 23. marts. Medvirkende: Anders Budde Christensen. Stine Holm Joensen. Christian Mosbæk. Jeanette Lindbæk Larsen. Kristian Høgh Jeppesen. Manuskript er skrevet af Peter Keiser. Niels Fly har skabt scenografien. Hansen & Kristensen har instrueret stykket. Foto copyright Mie Neel. Du kan følge anmeldelserne fra forbrugermania via dette RSS feed, eller følge med via facebook. Siden er optimeret til læsning på mobiltelefoner, du kan også følge med via Twitter.

Comment