Jeg var hverken tilfreds, underholdt eller i godt humør da jeg forlod salen. Skabernes fromme ønske om at skabe samhørighed via latter havde nemlig ikke taget højde for alderskløften. Hvorfor alle vi der forbinder Dirch Passer med gamle dage og bovlamme jokes, ikke just morede os over den tandløse satire der blev udfoldet på scenen. Hvis historie sagtens kunne have været lånt fra en af Manu Sareens seriebørnebøger med Iqbal Farooq i hovedrollen.

Vi har sikkert alle set gamle danske komedier hvis forviklinger og morskab altid findes i kulturelle tabuer, fordomme og tidstypiske kønsroller. Film du kun genser grundet nostalgiske minder eller manglende fjernbetjeningsmagt. Strukturen til forestillingen er desværre hentet fra disse gamle spillefilm. Men i stedet for en småliderlig præst, grisk godsejer, livsklog vagabond og en umulig kærlighedshistorie mellem arbejdsmanden og godsejerdatteren har man her valgt repræsentanter fra tre forskellige religiøse grupper. Hvorfor vi har en altædende komisk Imam, pengefokuseret jødisk jysk fiskefabriksejer hvis datter kurtiseres af en morsyg muslimsk revisor, hvis livstrætte kristne chef øser af verdenserfaringer og livsvisdommen i rigelige mængder gennem forestillingen. Det hele holdes sammen af gemytlige vittigheder, klassiske fordomme og tåbelige tilfældigheder.

clip_image003[1]clip_image003[2]clip_image005 Forestillingens første halvdel var klart den bedste, men det betød ikke at jeg morede mig. Til gengæld grinende mange gråhårede mennesker omkring mig af det meste. Hvad der blot understreger at det der får os til at grine er dybt individuelt og afspejler både vores alder, opvækst, smag og humør. Jeg selv holder ikke af danske komedier og finder meget dansk stand up ligegyldigt. Men selv når der tages højde for disse ting så har Mogens & Mahmoud strukturelle problemer der hæmmer både komikken og historien. Mine to kloakdæksler gives derfor for følgende: Den jødiske patriark der med et fast udtryk fastslår at der intet er at diskutere vedrørende Israel, politiet der vælger at undskylde magtovergreb med ordene ”Tag det som en advarsel, og vi holder øje med dig”, Mahmouds ubehjælpsomme tilgang til det modsatte køn og hans interessante forhold til chefen. De manglende kloakdæksler skyldes de spildte muligheder for religionskomik, genbruget fra de gamle danske lystspil og den utroværdige kærlighedshistorie samt de mange fortællingsmæssige blindgyder.

Af Thor Kristjan Kidmose.

[youtube https://www.youtube.com/watch?v=mHudrSlT6RI] Forestillingen blev overværet ved Folketeatret d. 21. marts. Hvor du kan se selvsamme frem til d. 28. april. Instruktion: Peter Schrøder. Manuskript: Flemming Jensen. Scenografi: Erik Söderberg. Medvirkende: Omar Marzouk, Flemming Jensen, Christine Gjerulff, Susanne Heinrich, Claus Bue, Max Hansen. Foto copyright Thomas Petri. Du kan følge anmeldelserne fra forbrugermania via dette RSS feed, eller følge med via facebook. Siden er optimeret til læsning på mobiltelefoner, du kan også følge med via Twitter.

Comment