DSC_0256
Den sidste runde i biografen bød på mere end seks timers spillefilm. Fladpandet polsk nationalisme i 3D, dokumentarisk besøg ved tosser med samlermani og en omgang fiktiv skolemassakre. Dagens måltider blev slået sammen til et stort junk food overflødigheshorn af kalorier. Der blev serveret med ærefrygt og tempo i de tilstødende lokaler til Vingis biografen (Cili Pica). Selvfølgelig giver det mening for restauranten at antage kunderne vil have deres mad hurtigt fordi de skal ind og se film, men man skal ikke have været under tjeneruddannelse længe for at vide retterne skal serveres i det tempo kunden kan håndtere det.
Vilnius2012
Hvilket man desværre så stort på ved Cili biksen her, hvorfor jeg endte med alle tre retter på samme tid. Varmt, salt og billigt er den positive udlægning af måltidet, men jeg var ganske glad for grapefrugt juicen.
DSC_0188
Det kan sagtens være Grata Hotel læser med på det store internet, det kunne i hvert fald være årsagen til mit nøglekort var slået ud af systemet da jeg hjemvendte til værelset. Omvendt kunne det også blot være et tegn på manglende service og evner ved de ansatte. Mit værelse har f.eks. fortsat en defekt stationær computer, vandkedel der starter af sig selv (farligt) og et afløb der sender mere vand ud over gulvet end det leder bort. Men omvendt er branddøren ikke låst med kæder eller plastik strips som man ofte ser det syd på, og jeg vil trods alt heller være i stand til at forlade et hotel i tilfælde af brand end have mere bordplads.
DSC_0236
I løbet af dagens program blev jeg forvekslet med ansvarshavende på filmforestillingen flere gange. Hvorfor rengøringsfolk skældte ud på mig at de ikke kunne nå at gøre rummet rent mellem visningerne, spurgt til hvordan 3D brillerne skulle omdeles og mødte en del lokale der vil have deres billetter godkendte i døren. Jeg anerkender gerne at mine 191 cm og alt for mange kilo fylder godt i landskabet men var alligevel lidt overrasket over udviklingen.
DSC_0265
Til gengæld var det ikke overraskende at de mange præsentationer før filmene fortsat starter med Labas og en masse på litauensk, eller personalet svarer med ”No” og ”2 min” på alle spørgsmål og så kikker væk. Til gengæld var filmene dette år tekstet på engelsk hvilket du sikkert forventer er normalt når man lover det, men det er desværre ikke tilfældet på mange festivaler. Dels fordi de kun kan håbe filmskaberne sender de rigtige prints eller vitterlig har tekstet dem som lovet. Lokalbefolkningen får deres egen undertekster projekteret op på en hvid kasse under billedet via standard projektor og en frivillig der manuelt synkroniserer processen med filmens handling. Det er faktisk ganske funktionel løsning til billige penge.
DSC_0212

clip_image002clip_image002[1]clip_image002[2]clip_image002[3]clip_image004We Need To Talk About Kevin af Lynne Ramsay.
image
Vi springer konstant mellem tre tidslinjer i denne film men alligevel er du aldrig i tvivl om årsagen, udfaldet eller forløbet i filmen. Vi følger en skyldbetynget moder der piner sig selv med fortidens omsorgsfejl alt imens hun lever som en zombie i nutiden. Alt sammen fordi sønnen dræbte sig gennem skolekammeraterne med bue og pil. Der er ingen tvivl om sønnen har mentale problemer men om de er medfødte eller fremkaldte af manglende moder kærlighed lader til at være filmens eneste omdrejningspunkt. Hvis du selv undrer dig over miljø Vs. arv så vil du ganske givet finde emnet interessant. Jeg selv er blot vild med Tilda Swinton, som er emnint god til at være en kynisk kælling uden kontakt med andre følelser end selvglæde. Ligeledes er Ezra Miller virkelig hyggelig at iagtage som sønnen hvis empati aldrig blev udviklet. Historien er banal, udgangspunktet måske nok blodigt, men karakterstudierne er virkelig seværdige, hvorfor vi havner på fire kloakdæksler.
clip_image002[4]clip_image002[5]clip_image002[6]clip_image004[1] The Battle Of Warsaw 1920 af Jerzy Hoffman.
image
Uanset hvilket europæisk land du er opvokset I vil der være mennesker som forsøger at overbevise dig om at verdens centrum udgår fra dit moderland. De vil forsøge at puste til din nationale selvfølelse og pumpe dit ego med vamle paroler og heltekvad. Hvilket selvfølgelig er den direkte vej til ulykkelige misforståelser, krig og forfølgelse. Men da alle vi europærer bor i småstater på kanten af konkurs og vi allerede har startet verdenskrig to gange skal der sikkert mere til før vi stopper med finde mandsmod i fortidens bedrifter. Denne omgang filmisk propaganda ophøjer Polen til forsvarer af Europa mod bolsjevismen, hvis du ikke allerede vidste det stoppede disse brave bønder den røde fare allerede i 1920. Verdensrevolutionen truede men den ufejlbarlige hær blev stoppet af mænd med mandsmod, patriotisme og offervilje. Det er i hvert fald filmens budskab og selv hvis du skulle få kvalme alt imens du overværer denne anakronistiske romantisering af Polens fortid, så vil krigsslagene i 3D, den smukke sangstjerne Natasza Urbanska og de storslåede scener tvinge lidt anerkendelse frem. Hvorfor denne elendige, pladderromantiske og ærkenationalistiske spillefilm alligevel havner på hele tre stjerner.
clip_image002[7]clip_image002[8]clip_image002[9]clip_image005A glorious mess af Ulrich Grossenbacher
image
Sygdommen har et så fast greb I dem at der ikke længere er tvivl om hvem der bestemmer af de to. Men hvornår det skete eller hvorfor ved de ikke. De er nu blot et af de mennesker som ikke kan give slip på affaldet som de i stedet for sortere og stabler. Det var sikkert uskyldigt en gang, praktisk til tider, nu er det blot sindssygt og omverden siger fra. Vi følger fire forskellige personer, det er dog kun to af dem vi rigtig får et indblik ved. Den 70 årige landmand hvis kæmpe ejendom er fyldt med udslidte maskiner og ragelse kæmper mod staten for retten til skrald. Den middelalderen teaterrekvisitør har gennem 40 år opbygget en fysisk udgave af en encyklopædi, desværre synes hustruen blot det ligner en losseplads og skilsmissen truer i horisonten. De to andre lider af den samme sygdom men Ulrich formår ikke at få os tæt nok på dem til vi kan andet end at genkende lidelsen. På trods af den interessante sygdomsniche bliver dokumentaren aldrig til andet end en nysgerrig turists besøg i et eksotisk og fremmet land. Instruktøren har ladt sig forføre af de mange gode billeder af et menneske i kamp med sig selv at han glemte at forløse historien. Hvorfor vurderingen kun havner på tre kloakdæksler. Se mere her

[youtube https://www.youtube.com/watch?v=h1FEKZcwlNM]

Af Thor Kristjan Kidmose.

Foto copyright Forbrugermania. Mens alle film foto copyright tilfalder de forskellige filmselskaber og Kino festival. Du kan følge anmeldelserne fra forbrugermania via dette RSS feed, eller følge med via facebook. Siden er optimeret til læsning på mobiltelefoner, du kan også følge med via Twitter.

Comment