image
Selvfølgelig er jeg ikke i målgruppen og jeg har for længe siden erkendt at lige netop teenagere gider jeg altså ikke spilde mit undervisningstalent på, men det var faktisk morsomt at overvære dette teaterstykke med en flok 12 årige tøser og knægte omkring mig. Dels er det altid morsomt at udsætte sig selv for hormonpumpet teenageres ordævl i korte perioder, idet man virkelig aldrig helt kan gennemskue hvad der vælter ud af munden på dem, eller hvorledes de når frem til deres konklusioner. De medbragte undervisere gjorde deres bedste for at mobiltelefoner forblev slukket under stykket, men det fraholdte dog ikke ungerne i at tale med hinanden eller til teaterstykket. Den mandlige skuespiller fik f.eks. rost sin røv af ungt pigebarn, hvortil veninde påpegede han da var oldgammel, hvilket fik den første til at udtale at han da havde en pik! Det var ligesom niveauet for de fjollede samtaler, spørgsmål og tilråb.
image
Teaterstykket er ganske givet tænkt som et oplæg om alkohol målrettet førstegangs branderterne, men på trods af den korte spørgerunde efter forestillingen så forløses debatten altså ikke i teateret. I stedet får du blot opridset rammerne for problemstillingerne vedrørende alkohol. Hvis du som jeg har nået den kyniske alder og ikke selv har børn så vil du ganske givet være lidt ligeglad og tænke det er da lige meget om nogle teenagere går til i druk, så længe det store flertal klarer sig.
image
Som tilhørende generation 1977 fra det mørke landområde kender jeg alt til værtshus besøg fra 12 års alderen, døds druk og alkohol relateret ulykker. Famlende sexoplevelser, slåskampe og tossede ideer der takket være alkohol sjældent havde heldige udfald. Men når jeg spejler min egen fortid i stykkets historie så fremstår handlingen på scenen ganske tandløs og ufattelig ordentlig. Selvfølgelig overbeskyttes børn og unge i bymiljøerne så længe forældre kan slippe af sted med det, fordi byerne lige netop har flere farefulde ting end landområderne, men jeg genkender altså ikke min egen opvækst i denne pussenusselige fiktive virkelighed. Hvor man skal være hjemme inden midnat og kun må medbringe to øl til en fest og den største trussel åbenbart er fuldemandssex. Men selvfølgelig har by børn ikke den samme lette adgang til benzindrevet køretøjer, jagtvåben og uovervåget steder som vi der voksede op på landet.
image
Vi følger tre forskellige spor i en lille historie om en ungdomsfest der løb af sporet. Vi har til dels de bekymrede forældre til den unge pige hvis mod på eventyr og alkohol giver dem dybe panderykker. Det er hende som er vores uskyldige centrum i fortællingen og hende der binder historien sammen. Vi har også den introverte teenagere dreng på 16 år, der bare drømmer om modet til at spørge den eneste ene, men ikke rigtig finder andet end liderlighed og vrede på bunden af flaskerne. Konflikterne er oplagte og udfaldet burde ikke overraske, men under vejs kommer vi i berøring med alle de problemstillinger man må formode er relevante i den perfekte verden. Mens du blot behøver at læse 70er børnebogen Katamaranen af Bent Haller for at forstå verden ikke er rosenrød og aldrig har været det.

clip_image002clip_image004clip_image004[1]clip_image006Vurderingen havner kun på tre kloakdæksler da balancen mellem fiktion og oplysning ikke rigtig findes. Ligeledes har man givet sig selv scenografiske udfordringer der nemt kunne have været undgået. Plastglas, sandfyldte flasker, batteridrevet monitorer eller projektorer kunne i hvert fald havde nedbragt udfordringerne for de to skuespillere. Jeg fandt skuespillernes versioner af de unge karakterer ganske morsomme, især tog det kegler når de spillede det modsatte køn. Selvfølgelig er Mikkel ganske uattraktive som tøs, men han rammer virkelig rollen rent, ligeledes finder jeg hans visualisering af alkoholstadier vellykket. De manglende kloakdæksler  skyldes stykkets lyserøde overflade, hyggelige tone og alt for rosenrøde problemstillinger. Selvfølgelig vokser alle ikke op i incestramte hjem, hos enlige alkoholiseret forældre eller i skilsmisse hjem hvor tryghed kun findes i fjernsynet. Selvfølgelig må der findes parcelhuse hjem hvor forældre vitterlige debatter alkoholindtag, sengetider og sikker sex. Jeg kender dem blot kun fra Bjarne Reuter romaner, og tillader mig derfor at betvivle deres virkelige udbredelse.

Af Thor Kristjan Kidmose.

Forestillingen blev overværet ved Bådteatret tirsdag d. 13. marts. Hvor du kan se selv samme frem til d. 30. marts. Pollner Teaterproduktion har skabt forestillingen. MEDVIRKENDE: Anne Gry Henningsen & Mikkel Løvenholt Reenberg. INSTRUKTØR: Jacob Schjødt. DRAMATIKER: Andreas Garfield. SCENOGRAF & LYSDESIGNER: Mårten K. Axelsso. Foto copyright HEIN photography. Du kan følge anmeldelserne fra forbrugermania via dette RSS feed, eller følge med via facebook. Siden er optimeret til læsning på mobiltelefoner, du kan også følge med via Twitter.

Comment