image
Når verden skal reddes så bør det aldrig overlades til de der virkelig brænder for sagen. For selvom overbevisning og gode hensigter er personlige kvaliteter man gerne må prale af, så må de aldrig fører dig til magtfulde positioner i samfundet. Dels fordi troende mennesker så let bliver enøjet i deres syn på verden og radikalt adfærd det naturlige næste skridt.

Projekt Landbrug førte mig sammen med et hav disse mennesker og selvom det altid er interessant at blande sig med fremmede stammer, så var det ikke en ubetinget fornøjelse! Der var da masser af ting jeg godt kunne lide, momenter der fik mit smil frem eller fik mig til at klappe, men desværre var der alt for mange mennesker som angreb ”problemet” på den klassiske græsrods facon: ”Hvis ikke du er med os er du en del af problemet”. Hvilket både kom til udtryk i den amputerede debat, sagsfremstillingen og de aktører der fik taletid, og så den underliggende tese om vi vitterlig bør gør noget ved landbruget for vores egen skyld.
image
Uanset om du mener verden kan, bør eller skal reddes så sker det ikke gennem økologiske minihaver, ved at tage asylansøgere ud i naturen efter rødder og birkesaft. Det sker ej heller ved at købe den dyreste lammekølle i køledisken eller blive veganer. Det sker ej heller ved overfalde de går med pels eller slippe mink fri i naturen. Det sker ikke ved at genbruge pap eller undlade at smide batterier i åen. For i alle ”verden går under” scenarioer er truslen mod planeten menneskeheden selv, fremmede himmellegemer der smadre kloden eller Gudernes vrede. Så uanset hvad du gør som individ er det ligegyldigt! Det var dog ikke budskabet man solgte til publikum i vandrerforestillingen ved Cafe Teatret der er stykket sammen af fire grundelementer og en masse gode hensigter. Publikum blev opsplittet i tre forskellige grupper med hver deres farve, borde og autentiske landmand som guide. Hver gruppe gennemgik de samme elementer men i forskellig rækkefølge. Så vi alle oplevede gymnastikpigen der dansede med død gris, fjerkræs bonden hvis økonomiske ruin havde skubbet ham ud over kanten og debatten der aldrig blev til andet end præsentationer af forskellige nichegrupper. Heldigvis havde man omdannet baren til et klassisk forsamlingshus hvor satiren blev sunget og landmændene stod på mål for deres branche. Kaffe, småkager og snitter blev indtaget. Mens højskolesangbogen kun blev taget i brug en enkelt gang.
image
clip_image002clip_image004clip_image004[1]
Jeg var glad for landmanden der vitterlig turde sige han ikke troede økologi ville være en del af landbruget om tyve år. Da det til dels var ringe produkter, for dårlig fødevaresikkerhed og alt for energislugende. Ligeledes skal skaberne roses for at finde tre virkelige landmænd fra produktionsdelen af branchen. En havde et kviehotel, en anden stod for masseproduktion af æg og den tredje var ekspert ud i slagtesvin.
Jeg var glad for den konsekvente tilgang til emnet i indretningen. Langborde med tilhørende ternede duge og bænke. Vægge beklædt med brune træpaneler og tjener med butterflys. Alt var det som i min himmerlandske ungdom.
Gymnastikpigens poetry slam var også fængende og det er altid sjovt at opleve levende høns. Men den samlede vurdering havner kun på tre kloakdæksler. Da debat fordrer forskellige meninger bliver hørt og det var ikke rigtig tilfældet her hvor den overordnede tilgang var for ensidig og balancen mellem debat og teater blev aldrig opnået.
Af Thor Kristjan Kidmose.

Forestillingen blev overværet ved CaféTeatret lørdag d. 2. marts. Du kan opleve selvsamme samme sted frem til d. 31. marts. Dagens landmænd var der Hans Julius Skøtt Lervad, Mads Skau og Ole Bruhn. Bod Madvig var skuespilleren der stod bag sekvensen ”Fallit” med teks af Christian Lollike, Dramaturg Tanja Diers. Cecille Ullerup Schmidt var gymnastikpige i ”Dyr”. Ane Bank Olesen stod dyr og dramaturgi. Midterstykket der var en debat kaldet ”Land” stod Joachim Hamou for. Sammen med repræsentant fra opensourcefood, Gro og Københavnsuniversitet. Forsamlingshuset kor bestod af Ann Hjort, Camilla Marienhof, Christian Worre Kann, Gaia Munoz Rosberg, Jette Sophie Slevertsen, Julie Riis, Laura Allen Müller, Lene Hummelshøj, Line Jønsson, Margit Watt-Boolsen, Marie Tafdrup Wisbøl, Nina Marie Birk, Pernille Albæk Andersen, Rosa Sand Michelsen, Rebecca Sølvsteen, Tine Gotthelf. Foto copyright Nicki Knappe.  Du kan følge anmeldelserne fra forbrugermania via dette RSS feed, eller følge med via facebook. Siden er optimeret til læsning på mobiltelefoner, du kan også følge med via Twitter.

Comment