image
Teaterstykket Min fede veninde er mere hyggeligt end morsomt, og selvom flæskevaflen Vicky (Mille Berg) fylder mest på scenen er det faktisk ikke hendes overvægt der er i fokus. Det er noget så gammeldags som en morale om livet og hvorledes vi aldrig må glemme os selv på vejen. Selvom reklameverden har slået plat på disse gammeldags værdier gennem de sidste seks årtier, eller mere, så er det vitterlig rart at opleve et teaterstykke der tør servere selvsamme budskab, indpakket i hjertevarme og humor. Men det betyder altså også tryghed vægtes frem for nyskabelser og overraskelser er en mangelvare, og når historie kan nedkoges så den kunne stå på flippen af en pakke Gajol, så giver man ikke forestillingen mange tangenter at spille på. Til gengæld formår de fire skuespillere på ingen tid at skabe et hyggeligt univers der både smager af England og den knap så fjerne fortid. Takket være de mange delte måltider og talrige hverdagssituationer kommer du hurtigt på fornavn med stykkets personer, og den nærhed bevares gennem hele stykket. Hvorfor du ikke rigtig føler dig som publikum, men snarer som en stille ven der besøger gamle venner i deres hyggelige hjem.
image
”Tab et ton for Tom”
Den teatralske homoseksuelle skatteembedsmand Henry (Peter Zhelder), er vores utrættelige centrum på scenen, det er ham der binder hele historien sammen. Via hans fortællinger får stykket dybde, hastighed og overblik skabes. Det er hans anekdoter om Vicky der giver hendes kamp perspektiv og gør vi tilgiver ham alle de grove ord og spydigheder. For det er klart Henry elsker Vicky og lider med sin veninde, når hun endnu engang har forædt sig ud af proportioner. Det er måske ikke den mest empatiske måde han får skubbet Vicky ud i et liv som motionist på, men vi er aldrig i tvivl om kærligheden bag projektet. James (Peter Høgsbro) er den unge husbestyrer der både drømmer om et liv som forfatter og en nat i Vickys favn. Det er dog en ting at blive afvist gang på gang af både forlag og Vicky, men at overvære en anden mand (Morten F. Hansen) opnå hendes gunst knuser James drømme. Vicky der selv har glemt at livet har flere facetter end chokoladekassen har smagsvarianter, undergår en drastisk forandring da kærligheden endelig banker på hendes hoveddør.
image
clip_image002clip_image004clip_image004[1]clip_image006Historien om hvorledes Vicky tabte sit hjerte, og en del kilo, før hun genfandt sig selv, er i sig selv ganske sød. Det er dog Peter Zhelders karikerede homoseksuelle karakter Henry der gør stykket seværdigt. Det er også kun Henrys kærlighed til Vicky jeg tror på. Da den magiske tiltrækning mellem geologen Tom og antikvariat klodsen Vicky fuldstændig mangler, og selvom Peter Høgsbro går rent ind som en hundehvalp, er det svært tage hans karakter alvorligt. De mange barske spydigheder og komiske “fede” situationer udgør morskaben i stykket. Jeg er blot for kynisk til det rammer mig rent og sad derfor tilbage med mange ubrugte grin. Til gengæld skal den professionelle opbygning af stemningen roses, for som enhver vært ved: er det ikke let hverken at skabe hygge på kommando eller virke ægte imens man gør det! Men det kan de altså på Play.

Af Thor Kristjan Kidmose.
Forestillingen blev overværet fredag d. 2. marts. Alle forestillinger er næsten udsolgt men hvis du er heldig kan du fortsat få en billet. Stykket spiller frem til d. 31. marts. Historien er skrevet af Charles Laurence (My Fat Friend 1972). Susanne Breuning har instrueret stykket, mens Morten F. Hansen har oversat det. Lysdesign af Henrik Spangsbo. Du kan følge anmeldelserne fra forbrugermania via dette RSS feed, eller følge med via facebook. Siden er optimeret til læsning på mobiltelefoner, du kan også følge med via Twitter. Foto copyright Play.

Comment