image
Stykkets omdrejningspunkt er en smuk kvinde med et ødelagte sind, der lider under vrangforestillinger og overmedicinering. Det er hendes sygdomsforløb vi følger, hendes families kvaler vi gennemlever, hendes vrangforestillinger vi oplever og hende vi holder med. Ægtemanden og datteren er blot fremmede turister i hendes liv og de lider naturligvis under hendes svingende tilstand.
image
Når sygdom er usynlig
Sindslidende oplever fortsat alverdens fordomme idet tabuerne stadig står i kø når det kommer til mentale sygdomme. Denne gang er det dog behandlerne der står for skud og ingen kan efter forestillingen være i tvivl om at lægeverdens begrænsninger er mange. For vores hovedperson proppes med piller til hun er stabil, tilbydes samtaleterapi og elektrochok når kemien fejler, men selvom forbedringer aldrig kommer opgiver kittelfolket aldrig deres kurs. Indgreb på bekostning af patienten er derfor et naturligt skridt, vi kommer dog aldrig længere end elektrochok behandlinger.
[youtube https://www.youtube.com/watch?v=nQF0iHmRkyc]
Havde det ikke været for sidste års succesforestilling The Bollywood Trip ville jeg ikke kunne påstå ETC behandlinger virkelig kan fremvises på en skræmmende og samtidig livsbekræftende måde. Det er bare ikke tilfældet her. Det bliver aldrig rigtig farligt og derfor virker det omsonst når datteren synes det er slemt, eller patienten selv kæmper i mod og lægen tydeligvis ikke rigtig ved om det er vejen frem.
image
ETC stammer fra elektricitetens barndom, da vidunderet skulle sælges til den skræmte amerikanske befolkning og goder skulle opfindes. Det viste sig hurtigt at mangt og meget ikke blev bedre af ekstra volt, mens skizofreni dog reagerede ønskværdigt på behandlingen. Hvilket er grunden til vores hovedperson udsættes for strøm gennem hjernelapperne. Det burde have været et kæmpe tabu for alle i denne forestilling, men i stedet serveres det som næste logiske skridt i et fejlslået behandlingsforløb. Som den pris patienten må betale for at være normal. Var forestillingen lykkes på dette punkt ville slutresultatet efter min mening have været langt mere interessant.

Skal man være lykkelig for at være lykkelig for sit liv?”

clip_image002clip_image004clip_image004[1]clip_image006Cecilie Stenspil sprudler af liv, charme og indlevelse i denne forestilling, der til gengæld virker lidt gumpetung og umoden. Sværest har jeg det med de forelskede teenagere der efter min mening starter alt for mange sangsekvenser med ordet Hey, og ej heller slipper godt fra syngende bandeord. Det er altså ikke den tabubelagte sindslidelse maniodepressiv der tynger forestillingen, men i stedet de mange vævende og beskrivende sange der sløver min koncentration og dræner stykket for tempo. Det i den grad svært at høre det skulle være en rockmusical. Scenografien er funktionel, men kedelig, og så har den endda enkelte svage punkter. F.eks. forstår jeg ikke hvorfor vi tilbydes indkik til musikerne når det ikke bruges til noget, og de mange videobaggrunde kan kun nydes af publikum langt fra scenen.

De tre kloakdæksler gives for de små lysende øjeblikke som forestillingen også byder på. Troels Lyby er både rørende og stærk i rollen som den forladte ægtemand, Cecilies flirtende sang og Tom Jensens tørre svar skaber en både komisk og æggende situation, Cecilies melankolske sang om da hun havde luft under vingerne er stykkets klareste øjeblik, Laus Høybye fungerer godt som den fiktive og krævende søn.

Af Thor Kristjan Kidmose.
http://impdk.tradedoubler.com/imp?type(iframe)g(19835468)a(1913579)
Forestillingen blev overværet ved Nørrebro Teater d. 24. februar. Du kan se selvsamme samme sted frem til d. 15. april 2012. Øvrige medvirkende: Kenneth Müller Christensen, Kristine Marie Brendstrup. Musik: Lasse Schmidt med band (Jimmy K. Blak, Line Felding, Kristian Karotti, Allin Bang. Musikeren Kenneth Thordal har oversat manuskriptet og sangteksterne af Brian Yorkey. Tom Kitt har skabt musikken. Thomas Bendixen har instrueret forestillingen mens Manfred Blaimauer har stået for scenografien og kostumerne. Foto copyright: Miklos Szabo. Du kan følge anmeldelserne fra forbrugermania via dette RSS feed, eller følge med via facebook. Siden er optimeret til læsning på mobiltelefoner, du kan også følge med via Twitter.

Comment