NytKameraDecember 001
Den største rengøringsudfordring i vores hjem kommer fra kalk. Havde vi blot boet i Sydsverige så ville vores kaffemaskine, opvaskemaskine eller vaskemaskine ikke konstant skrige på afkalkning. Men det samme gør sig gældende for køkken og badeværelser. Selvfølgelig skrubbes, knokles og skures der jævnligt på disse flader, men det virker som en umulig kamp. Eller i hvert fald som en kamp vi taber.

Vi har derfor sat os for at teste flere forskellige rengøringsprodukter. Der alle lover alverdens færdigheder på ingen tid og aldrig nogensinde må komme i nærheden af dine øjne eller børns nysgerrige hænder. Rengøringsprodukter har alle dage spillet på parametrene tid og effektivitet. Siden kom der miljø hensyn og allergi neutralitet. Som oftest er det forsat en kvinde der står får rengøringen i reklamerne, gerne undervist af en klog mand. Det er vist underforstået at husmoderen fortsat findes og stadigvæk har ene ansvaret for husholdningen, men ikke just har fulgt med tiden, hvorfor et mandfolk lige vil lette hendes hverdag med en omgang frisk kemi! Hvordan sådanne stereotypiske reklamer kan overleve i en moderne verden burde man ganske givet undre sig over. I denne husholdning er jeg blandt det arbejdende rengøringsfolk, selvom jeg gerne indrømmer vinduespolering er en ydelse jeg ALTID tilkøber (og du nu kan trække fra i skat)!

Kaffekapsler 004
Som så mange fra min generation opfattede jeg almen boliger et sted hvor enlige mødre tilflyttede for at lide sig gennem deres børns opvækst. Det var dog indtil jeg opdagede at Farum Midtpunkt gemte på andet end grimt beton og rustplader. Selvfølgelig kunne man sige min studiemæssige opvækst på Odense Universitet skulle have vaccineret mig mod denne indsigelse, men det var alligevel ikke kærlighed for første møde. Det vil sige lige indtil lejlighederne blev indtaget. Her var plads, funktionelt design, kæmpe ruder og energimæssige korrekte løsninger. Faktisk lignede det hele en del af Louisiana udstillingen om fremtidens arkitektur. Hvilket ironisk nok skulle findes i fortidens terrassebyggerier. Her har vi så kaperet end dupleks lejlighed fyldt med 70er super ideer og enkelte fejltagelser. For i en sanseløs rus over hvor let modulbyggerier var gled arkitekten i hybris og skabte badeværelserne af glasfiber. Uden mulighed for at ændre farve eller opsætte anden beklædning. Ud over det virker lidt overmodigt at fastslå orange badeværelse aldrig vil gå af mode så er det ikke en ubetinget fornøjelse at gøre rent.

Kaffekapsler 005
Jeg har ladet brusekabinen til kalke over de sidste otte uger. Hvilket betyder almindelig rengøring men intet antikalk produkt har været brugt. Som man kan se er resultatet nedslående og den indre rengøringskone sukker dybt blot ved synet. Jeg har valgt at bruge ”Cillit Bang” i min først test rengøring. Dels fordi jeg hader deres reklamer, navn og udseende. Men også fordi de lover mest, praler mest og skriver ting jeg engang lærte var umuligt (base syre opløsning i samme formular?) på deres produkter.
Kaffekapsler 013
clip_image002clip_image002[1]clip_image002[2]clip_image002[3]clip_image004Produktet kostede 49 kr. for en enkelt sprayflaske. Manualen blev gennemlæst og diverse remedier klargjort. Her var de vigtigste gummihandskerne og agtpågivenhed. For Cillit Bang er ikke skabt til glæde for din hud. Brugsanvisningen understregede at det kunne være nødvendigt med gentagelser hvis ikke alt blev skinnende rent med det samme. Hvilket viste sig at holde stik. Faktisk skulle jeg gentage processen ni gange over tre timer, hvor af kemien skulle hjælpes på vej med skurebørste og knofedt langt de fleste gange. Mellem hver session blev det hele spulet rent. Aftørret med klud og siden poleret. Producenten forslår du sprayer de sværere områder fem gange og lader det hele ”virke” i fem minutter før du skyller snavs og kalk væk. Det giver kun mening på flader hvor væsken ikke let kan flyde væk . På alle andre flader virker det bedst hvis du skure rengøringsproduktet ind og så lader det virke i fem minutter. Slut resultatet er mere end godkendt. Vejen der hen var dog ikke en fornøjelse og kemistanken langt fra betryggende. Hvorfor vurderingen havner på fire kloakdæksler. Pris og kvantitet passer sandsynligvis sammen men modsat andre og ældre rengøringsprodukter virker det alligevel lidt dyrt at bruge 50er på at gøre EN brusekabine ren.
Af Thor Kristjan Kidmose.

http://impdk.tradedoubler.com/imp?type(iframe)g(18990878)a(1913579)
Du kan følge anmeldelserne fra forbrugermania via dette RSS feed, eller følge med via facebook. Siden er optimeret til læsning på mobiltelefoner, du kan også følge med via Twitter. Foto copyright Forbrugermania ©.

Comment