image
Denne forestillingen kunne sagtens have været druknet i prætentiøse tiltag og overtænkte løsninger, men i stedet er det blevet til en skrøbelig kunstinstallation der vitterlig formår at formidle sjælen i Franz Schuberts Winterreise til både kendere og novicer. For selv hvis du ikke har noget forhold til klassisk musik, abstrakte fortolkninger eller forstår tysk så har denne musiske drømmerejse noget at tilbyde, her får du nemlig et frirum hvor tankerne ubesværet kan flyde til flyglets toner og sangerindens stemme akkompagneret af figurative elementer holdt i et stramt visuelt udtryk.
image
Kunstnergruppen Elfenbenstårnet har tydeligvis taget udgangspunkt i teksten af Wilhelm Müller men det er dog Peter Callesen snehvide scenografi og dukkemager Maiken Bruun-Aamodts hund der stjæler min opmærksomhed. Hvis du kender historien, forstår sproget eller været tvunget til tekstanalyser af værket vil du både kunne genkende ting, blive overrasket og sandsynligvis finde nogle ting let provokerende. Hvis det er dit første møde med både tysk, klassisk og musikalsk kunstformidling vil du måske opfatte historien som en universel kamp mellem det gode og det onde over en fortabt lille rødhætte hvis knuste hjerte har ledt hende for dybt ind i den mørke skov. Hvor farlige valg og smertefulde åbenbaringer lurer bag hver et træ.
image
clip_image002clip_image003clip_image003[1]clip_image003[2]clip_image005Der er rigtige mange elementer i denne forestilling der rammer mig rent, men nogle små strukturelle ting der fraholder mig fra at falde i svime. Jeg er ikke enig i brugen af røgmaskinen, finder løsningen hvorpå man placerer Trine på et podie lidt klodset og som kunstinstallation ville det have stået stærkere hvis man havde beskåret længden (det var dog ikke skabernes hensigt at skabe en sådan, i stedet ønskede de at guide betragterne ind i deres fortolkning af Schuberts værk). Jeg oplever ligeledes at musikken dominerer forestillingens første halvdel på bekostning af sangen.

Jeg er til gengæld vild med det æstetiske udtryk scenografien giver stykket. Pianisten Julie Andkjærj Olsen er holdt i køligt hvidt, mens dukkefører Henriette Aarup er klædt i sort med hvidt hoved og hvide hænder. Det er faktisk kun mezzosopran Trine Bastrup Møller der bryder farveskalaen sort-hvid med sin røde kjole. Henriettes til tider akrobatiske løsninger er virkelig fine og jeg oplever hendes musikalske timing er perfekt.

Så hvis hverdagen er grå og trist, stress fylder din kalender eller dit indre kunstbarometer er sølet til med fjernsynsunderholdning bør du gribe chancen og drømme dig væk til tonerne af Schubert og ordene af Müller. Flottere virkelighedsflugt kan ingen ønske sig.

Af Thor Kristjan Kidmose.
http://impdk.tradedoubler.com/imp?type(iframe)g(20069952)a(1913579)
Øvrige medvirkende: Dukkemager: Karen Monrad. Lysdesigner: Michael Breiner. Kostumedesigner: Lise Marker. Elektroniske lydlandskaber: Thomas Gooseman. Scenograf: Peter Callesen. Instruktør: Anna Dircknick-Holmfeld. Forestillingen blev overværet ved Københavns Musikteater d. 17. februar. Du kan opleve selvsamme samme sted frem den 3. marts. Samt ekstraforestillingen d. 5. marts. Fotograf Lior Zilberstein. Du kan følge anmeldelserne fra forbrugermania via dette RSS feed, eller følge med via facebook. Siden er optimeret til læsning på mobiltelefoner, du kan også følge med via Twitter.

Comment