image
Alderdommens klamme greb om dit liv er andet end et forvarsel om døden, det er nemlig en systematisk uradering af den person du var. Pludselig bruger du læsebriller, vejer mere end du troede muligt og får ondt i kroppen af træk. Spejlet reflekterer ubarmhjerteligt forfaldet, men det er omverdens dom der gør mest ondt. For når du først er rubriceret som gammel så er det et permanent stigma og slutningen er nær på alle måder. Hvor grænserne trækkes kan du selv påvirke, men du kan aldrig vinde kampen mod tiden.

Kvinde i frit (for)fald
Hvilket Myrtle (Tina Gylling Mortensen) smertefuldt må erkende gennem sit arbejde som skuespiller og som kvinde. Accepten af omverdens dom sker dog ikke uden emotionelle rutsjeture og stor modstand. I sådan en grad at alle de åbne teaterprøver direkte forpurres af Myrtels uvillighed mod hovedrollen, livets gang som sådan og hendes frygt for alderdommens ensomhed. Hvad alle teatermændene omkring hende dog hverken forstår eller ønsker at være en del af. Katastrofen lurer derfor lige under overfladen, alt imens åbningsaften rykker tættere og tættere på.
image
Metodiske greb og kunstnerisk inspiration
Pressemeddelelsen og programmet understreger teatergruppens filmisk inspiration, men selv hvis du ikke kender den amerikanske instruktør John Cassavetes er det tydeligt teateret ønsker at fremvise et indlevende nærbillede af et menneske i krise. Dette er det første teaterstykke i en trilogi inspireret af Cassavetes arbejdsmåde og spillefilm, hvorfor alle forestillinger har premiere i den samme uge og bliver afviklet i et råt lokale (Pumpehuset). Noget er hyldest, noget er inspireret, noget er fortolket, men langt det meste skyldes sikkert et ønske om at udforske menneskeskæbner i en konceptuel skal der både begrænser og beskytter den kreative udfoldelse. Som intellektuelle benspænd der kan belyse velkendte emner på nye måder.
image

clip_image002clip_image003clip_image003[1]clip_image003[2]clip_image005Som publikum er vi ikke blot vidner til Myrtles sammenbrud, vi tilbydes også indblikket alle de andre omkring hende savner. Hvorfor vi forstår Myrtle er et menneske i dødskamp for den kvinde hun engang var. Sorgmodig over den fremtid hun aldrig greb og den fortid hun nu har. Hvorfor det er hende vi identificerer os med, hendes kamp vi spejler os i, hendes angst vi tager til os. Stykkets øvrige handling udvikler sig derved til en underholdende farce hvor de uvidende mænd leverer komikken. Især teaterinstruktøren Manny (Jesper Hyldegaard) får lov til at rulle sig rundt i morsomheder og perfide synspunkter, mens modspilleren Maurice (Anders Hove) bruges som katalysatorer for Myrtles følelsesmæssige udsving. Jeg var godt underholdt og fandt Tina overbevisende som kvinden i krise. Men den dramatiske udvikling mister halvvejs noget af pusten og den oplagte udvikling lader vente på sig, hvorfor vi kun havner på fire kloakdæksler.

Af Thor Kristjan Kidmose.

Forestillingen blev overværet i Pumpehuset (København) hvor du kan se selv samme på udvalgte datoer frem til d. 21. februar. Næste forestilling i trilogien har premiere d. 26. januar mens den tredje forestilling har premiere d. 28. januar. Øvrige medvirkende var Benedikte Hansen, Jens Gotthelf og Tabita Bowers- Iscenesættelse af Egill Pálsson. Foto copyright Per Morten Abrahamsen. Du kan følge anmeldelserne fra forbrugermania via dette RSS feed, eller følge med via facebook. Siden er optimeret til læsning på mobiltelefoner, du kan også følge med via Twitter.

Comment