image
Balancegangen holdes ikke gennem hele stykket der til tider drukner lidt i karikaturer, nostalgi eller lystspil. Til gengæld er det hele tiden morsomt og ganske oplagt som debatteater for gymnasieelever og andre der må have behov for at spejle deres oprørstrang i fortidens kampe.

Ungdomsoprøret
Det er aldrig let at acceptere normer udlagt af for længst døde mennesker men ikke desto mindre er det hvad menneskeheden udsætter hver eneste ny generation for. Heldigvis sker det sjældent uden kamp og oprør. Det hænder dog at de unge rastløse mennesker i deres iver for at fraskrive sig ansvaret for samfundets fejl søger revolutionen i sådan en grad at deres oprør bliver til en antitese til det bestående. Hvilket aldrig leder til en sand omvæltning, rigtig frihed eller nyskabelse. Blot destruktion med omvendt ideologisk fortegn. Det var hvad de voksne i Danmark frygtede var under opsejling da ungdomsoprøret flød ind over rigets grænser. Men modsat deres franske, tyske og hollandske kammerater var den danske ungdom mere opsat på nedbrydelse af kønsroller, fast normer og traditioner end væbnet kamp. Hvilket fremvises med al tydelighed i stykket Hjardemål.

image
Stammeregler
I en verden hvor påklædning, hårlængde, seksualitet og sprogbrug kategoriserede dig som enten værende en del af det etablerede samfund eller en del af det nye krævede dette ikke meget for at falde igennem, men meget af en selv for at passe ind i en specifik gruppe. Hver side forfulgte nidkært et hvert udslag på revolutionær eller reaktionær adfærd. Vi følger skiftevis to grupperinger og deres oplagte sammenstød gennem hele forestillingen. Hvor præstedatteren (Christine Gjerulff) er overløberen der blot følger sit hjerte. De unge nøgne mennesker nyder ikke kun hash, Thy Pilsnere og hinanden. De holder også timelange kollektive møder, synger protestsange og planlæger aktioner mod det etablerede samfund. Der omvendt ikke rigtig ønsker konflikt men blot fred og ro.

clip_image001clip_image002[4]clip_image002[5]clip_image002[6]clip_image003De mange genveje og store ord
Hele forestillingen og dens scenografi mindede mig om Odenses Teater Momentum. Hvilket bl.a. betyder at man vælger den simpleste løsning med den største effekt. F.eks. skifter de fire skuespillere mellem deres forskellige roller ved at aftage eller påtage joggingtøj. Helt i ånd med ungdomsoprørets krav om demokratisering og folkeliggørelse af kulturen inddrages publikum i flere af dilemmaerne. Det er dog lidt uklart hvad man håber at opnå med den direkte henvendelse til publikum.

Pelle Nordhøj Kann var bedst og mest charmerende i rollen som den kække og nøgne Hjalfe. Mikkel Løvenholt Reenberg var mere interessant som den dogmatiske fader, selvom han selvfølgelig var yderst kær i rollen som den glade dreng der bare elskede verden gennem en konstant tåge af stoffer og alkohol! Anne Gry Henningsen leverede med stor overbevisning alle de selvretfærdige sætninger man kan forvente af en feminist der vil revolution, mens det dog var lettest at identificere sig med den pæne præstedatter Ane (Christine Gjerulff). De fire stjerner gives for underholdningen, den effektive brug af virkemidlerne, de medrivende nostalgiske sange og gensynet med en verden hvor man vitterlig troede verdensorden kunne forandres via græsrods aktioner.

Af Thor Kristjan Kidmose.

Forestillingen blev overværet ved Teater V i Valby d. 6. januar og hvis du skynder dig kan gæstespillet opleves en enkelt gang mere d.d. kl. 15:00 samme sted inden det tager til Aarhus. Minna Johannesson har instrueret stykket. Idé: Niels Vendius. Samlet spilletid 100 minutter. Foto copyright Thy Teater. Du kan følge anmeldelserne fra forbrugermania via dette RSS feed, eller følge med via facebook. Siden er optimeret til læsning på mobiltelefoner, du kan også følge med via Twitter.

Comment