image
Fortidens spøgelser og ubesvarede spørgsmål fører Kay Scarpetta til et berygtet kvindefængsel. Hvor hun ikke finder andet end løgne, mærkværdigheder og ubehagelige mennesker. Det er tydeligt hun bliver manipuleret med og intet er som det burde være. Men som altid er det antagelser, formodninger og følelser der får Kay på afveje og i stor fare.

We are family…
Når man placerer sine hovedpersoner på den nyskabende kant indenfor kriminalitetsarbejde bliver ens tidligere udgivelser hurtigere forældet end hvis man havde forfulgt mordgåder i en fiktiv fjern fortid. Hvilket sikkert er grunden til det massive fokus på sammenholdet mellem karaktererne i Cornwells bøger, men hvor der altid har været splid og løgne mellem flere af grupperingerne fremstår det hele denne gang mere harmonisk .

Gennem de sidste tyve år har Patricia Cornwell udgivet krimiserien med Kay Scarpetta i hovedrollen. Men det der især i begyndelsen var fyldt med moderne isenkram og lange passager om kvindekamp i en moderne verden, er nu blevet til en familiehyldest hvor det gælder sammenholdet og kærligheden. Det kan måske virke som aparte vinkel idet Cornwells bøger altid flyder over med lig og grusomme mord, men det fungerer ganske godt i dette bind. Hvor Kay både udviser overskud, indsigt og modenhed. Selvfølgelig er hun fortsat en besværlig, krævende, intelligent og lettere paranoid kvinde men i det mindste lærer hun af sine fejl. Hvilket kom som en overraskelse for denne læser, da jeg allerede 120 sider inde i bogen havde besluttet for Kay Scarpetta var en idiot, dømt til at gentage tidligere fejltagelser.

clip_image002clip_image003clip_image003[1]clip_image003[2]clip_image005Fortidens lange fangearme flår og river som ofte før i Kay Scarpetta, der af uransaglige grunde altid finder sig selv fanget i vanvittige konspirationer og personlige fælder. Denne gang bekæmper hun ondskab langt væk fra de trygge ramme og velkendte mennesker. For når Patricia har problemer med tidslinjen isoleres forskellige medlemmer af gruppen, således fælden kan klappe og rædslerne vælte ned over Kay Scarpetta, denne gang er det Lucy og Benton der fanges i en helikopter tur over flere hundrede sider.

Hvis du aldrig har læst et bind i serien ville denne udgivelse fremstå overdreven nostalgisk og fyldt med ligegyldigheder og banale iagttagelser, mens gamle fans vil blive positiv overrasket og måske få tiltroen på Kay Scarpetta tilbage. Bogserien har været på vej mod pension de sidste seks år. Heldigvis har forfatteren tabt penge nok på finanskrisen til at se det lukrative i at fortsætte denne succesfulde serie, der godt nok overskygger alle andre kreative tiltag forfatteren har forsøgt sig med. Men selvom krimimarkedet her til lands er overmættet, så vil der altid være salg i blodige mord og koldblodige mordere. Hvorfor jeg ikke kan forestille mig at Cornwell tør give helt slip på hendes guldæg.

Morderen er denne gang til at udpege, mens motiver og udførelsen pirrer din nysgerrighed. Mens alt andet er som det skal være, hvilket betyder Lucy ikke respekterer loven, Kay er dumdristig og egenrådig, Mario let at manipulere og Benton som altid firmaets mand. Tilsammen er de hinandens familie på godt og ondt, hvilket er bogens helt store budskab ”Elsk dem du har kær, mens du har dem”. Vi havner derfor på fire kloakdæksler i vurderingen.

Af Thor Kristjan Kidmose.

De 498 sider er udgivet på engelsk af forlaget Little Brown Book Group. Det er Gyldendal der udgiver serien herhjemme, hvornår de har en dansk udgave klar af dette bind vides ikke. Du kan følge anmeldelserne fra forbrugermania via dette RSS feed, eller følge med via facebook. Siden er optimeret til læsning på mobiltelefoner, du kan også følge med via Twitter.

Comment