Dette er selvfølgelig et glædeligt gensyn med det fiktive makkerpar fra bøgernes verden, men det er i lige så høj grad en selvstændig actionfilm indpakket i Guy Ritchie kameravinkler og perfekt afviklet slåskampe. Et moderne eventyr fortalt med den industrielle tidsalder som baggrund.

Magtkampen mellem de gode og den onde er dene gang blevet til en global styrkeprøve idet Professor James Moriarty's fangearme styrer andet og mere end den engelske underverden. Så alt imens anarkister sprænger bomber, stormagter rasler med sabler og Dr. Watson planlægger sit bryllup, forsøger Sherlock Holmes at gennemskue de
skjulte sammenhænge.

Hvor den første film blev brugt på at udpensle universet omkring detektiverne Watson og Holmes, nøjes vi denne gang med mere af det samme. Hvilket sikkert kunne have blevet til en monoton omgang ramasjang. men heldigvis udvikler filmen sig til en underholdende, tempofyldt og interessant action komedie. Hvor ingen bogfans behøver at lide synderlig meget og alle moderne action fans ikke bør frygte sløve sammenstød grundet forladergeværer. Man skal dog ikke have læst mange historie bøger før ens indre lystavle drukner i anakronisme advarsler, men den overordnet historie og latente verdenskrig afvikles alligevel ganske realistisk.

 *****Stjernerne gives hovedsagligt for underholdningen, den skabte verden og samspillet mellem Sherlock (Robert Downey Jr.) og Watson (Jude Law) samt den herlige karismatiske skurk Moriarity (Jared Harris). Desværre synes jeg ikke kvinderne i filmen får hverken plads eller tid til at brænde igennem, hvorfor Noomi Rapace f.eks. ikke rigtig får greb om hverken publikum, historien eller Holmes. Stephen Fry er herlig i rollen som Holmes bror, men mange af de små familiemorsomheder forsvinder i mængden af ord og action. Hvilket er en skam. Mens Guy voldsomme klip og kyndige sammenblanding af slowmotion og hyperspeed udnyttes til fulde i en hektisk skovflugt fyldt med eksplosioner. Håber nogle pengemænd vil forbinde krigsfilm og Guy næste gang film planlægges.

Af Thor Kristjan Kidmose.

Filmen har premiere landet over d. 25 december. Warner Bros har copyright på billederne brugt i anmeldelsen.

Comment