image
Vores hovedperson er en berømt horrorfilminstruktør, hvis succesfulde virke som iscenesætter af fiktive mord på film desværre stoppes den dag, enkelte filmfans udlever deres egen blodlyst. Livet som enkemand tilbringes nu langt fra offentlighedens vågne blik og sladderspaltens onde pen.
image
Men i anledningen af årsdagen for de bizarre mord iscenesætter han af uvisse årsager en omgang makabert rollespil der skal rekonstruere den blodige dag. En serie ukendte amatører lokkes til hjemmet via penge, løfter og trusler. Med kameraer i alle rum og replikker fra det virkelige liv, er snuff filmen næsten halv færdig, tandhjulene skal blot sættes i bevægelse. Men meget lidt forløber som lovet og mens vi tavst følger med på sidelinjen, udfolder den blodige rekonstruktion sig lystigt foran det online publikum.

image
clip_image001Det er til dels lidt trættende og til dels ganske charmerende at instruktøren bag Snuff-Movie kun benytter sig af et kunstgreb gennem hele denne film. Men hvor nogle filmskabere forsøger sig med dogmatiske regler, tilgange eller kunstneriske begrænsninger for deres egen skyld, er der her mere tale om en publikumsudfordring. Så du på intet tidspunkt burde kunne fastslå hvad der er fiktion, virkelighed, iscenesat eller planlagt. Hvilket selvfølgelig kræver en lang serie overraskelser, aha oplevelser og manipulationer. Desværre fungerer denne tilgang bedst på skrift, og selv den sløveste publikummer vil her fatte systematikken før rulleteksterne rammer skærmen.

Effekterne er bevidst lånt fra B-filmenes skuffer og kameraføringen minder om billig horrorfilm anno 1982. Den speget historie er fyldt med ondskab der bliver mere modbydelig jo længere du kikker med. De to stjerner gives for de mange gode ideer, den konsekvente tilgang og gode start.

Af Thor Kristjan Kidmose.
image
Filmen er udgivet af Another World Entertainment, der også har copyright på billederne brugt i anmeldelsen. Der er undertekster på dansk, svensk, norsk og finsk. Ekstramaterialet består af en serie (sjove) filmtrailers og af uvisse årsager en omgang still billeder (det gav ej heller mening da filmene udkom på VHS). Lydsporet er engelsk men billede siden er anamorfisk widescreen. Medvirkende:Jeroen Krabbe, Lisa Enos, Terri Harrison. Spileltid 92 minutter. Du kan følge anmeldelserne fra forbrugermania via dette RSS feed, eller følge med via facebook. Siden er optimeret til læsning på mobiltelefoner, du kan også følge med via Twitter.

Comment