200stor

Det absurde teater skal ikke være pænt, dannet eller ae sit publikum på kinden, men må aldrig være kedeligt. Hvilket jeg desværre følte M.O.J.N. var, hvorfor mit fokus let gled fra den manglende historie og i stedet fæstnede sig på scenografien. Der ikke blot havde forandret Bådteatret på måder jeg ikke tidligere havde troet muligt, men også bestod en af lang serie fantastiske dukker hvis visuelle udtryk må være inspireret af spillefilmen ”The Wall”, mens ansigterne lignede Erling selv.

201stor

Vi følger et forpint forældrepars togrejse gennem det golde øde sønderjyske landskab. De lider begge under skammen sønnen har kastet på dem med sin mentale sygdom. For hvad må doktoren ikke tænke om forældre der opdrager en dreng der tror at han er en hund. Men lige under skammen skjuler den dystre sandhed sig, den der ikke må røbes, tales om eller blot tænkes på.

Togkupeerne udgør således rammerne for den fysiske rejse alt imens de samtidig symboliserer en indre rejse ind i et sygt og skadet sind. For selvom vores hovedperson er indlagt grundet de alvorlige mentale forstyrrelser, er det blot  symptom på en barsk barndom fyldt med misbrug, svigt og overgreb.

198stor

Mere sært end godt

Lydsiden fremstår som et syndigt rod af barndomsminder og for længst glemte samtaler. Hvilket opnås ved at sammenflettet populærer schlager, Erling Jepsens stemme, diverse lydeffekter med forskellige replikker fra de to radiodramaer Rejsen til Sankt Hans og På Sankt Hans. Hvilket sært nok giver en vis form for mening og samtidig udgør en stor udfordring for dukkeførerne, desværre rører det ikke mig og jeg sidder i stedet tilbage med en mat oplevelse, hvor alle lyspunkterne alene skal findes i form og udtryk. Såsom den morsomme, men samtidig makabre, fremvisning af elektrochok behandlinger. Det absurde udtryk der opstår på scenen mellem dukkerne når selvfornægtelse og vrede over anklagerne om incest gentages i det uendelige. De to stjerner gives derfor til dukkeførerne og scenografen  Mens de manglende stjerner skyldes alt det jeg ikke værdsatte og savnede, hvilket du kunne opsummere til fortællingen selv.

Af Thor Kristjan Kidmose.


Stykket blev overværet d. 19. november ved Bådteatret. SKUE- & DUKKESPILLERE Anya Sass, Rosa Sand Michelsen & Rolf Søborg Hansen. IDE & KONCEPT Emil Hansen. TEKSTER Erling Jepsen. LYDDESIGN & MONTAGE Tim Hinman. SCENOGRAFI Bodil Bay Schultz & Camilla Bjørnvad. DUKKEMAGER Rolf Søborg Hansen. LYSDESIGN Sonja Lea. BYGGER & TEKNIKER Morten Riis Sørensen. TEKNISK ASSISTENT Aston Kay. LYS- & LYDAFVIKLER Ida Jacobsen. REKVISITØR: Sibelle Tvermoes. Foto: Charlotte Hammer.

Comment