908104 - Bad Teacher
Dette er en konceptspillefilm der indeholder alle de rigtige elementer og ideer, men desværre forspilder hele sit budget, talenter og potentiale på en omgang tandløs lir og larm. Hvor tanken om hor, druk, stoffer og vilde sexlege alene skal løfte en tynd historie om en smuk golddigger der med hastige skridt nærmer sig sidste salgsdato.
908104 - Bad Teacher
Cameron Diaz er vores smukke antiheltinde Elizabeth Halsey - der grundet en elendige karriereplan nu tvinges ud på arbejdsmarkedet som skolelærer. For selv om hun besidder smukke ben og ved hvornår hun skal sprede dem, har det vist sig svært at indfange en rigmand ved sex alene, og da hendes personlighed er ganske elendig har hun ikke mange valgmuligheder her i livet. Heldigvis kræver nutidig unge sjældent noget af deres undervisere, og selv de værste tømrermænd kan plejes imens ungerne ser film. Desværre har både forældrer, kollegaer og staten flere ambitioner end Elizabeth og hurtig må tilgangen til arbejdet ændres. Indsatsen bliver dog først helhjertet da hun opdager hvor mange penge der tildeles læreren med de bedste elever, da Elizabeths drømmebarm koster kassen!

908104 - Bad Teacher
Vi har alle mødt de dårlige undervisere, vikarer og hjælpelærer i vores liv. Takket været et langt liv som studerende og underviser har jeg selv mødt alkoholikeren, de promiskuøse og de der stjæler. Det var sjældent morsomt mens det stod på men alle var de mere underholdende end nogen karakter i denne spillefilm. Heldigvis formår instruktøren Jake Kasdan fint at fremvise skønhed forgår og popularitet ikke betaler regninger. Den hævede pegefinger indpakkes derved fint og sunde værdier hyldes da også gennem hele filmen. Men mange vil sikkert huske Diaz gnide sig op af biler, Jason Segels manglende styrke i overkroppen eller Phyllis Smiths pinagtige og morsomme lydbidder.
908104 - Bad Teacher

clip_image001Dette er ikke en romantisk komedie men snarer en ungdomsfilm hvor kærlighed er et tema. Universet omkring historien er underlig tandløst og skolelivet ligner mest af alt noget fra TV serien "Saved by the bell". Filmens sprog, valg af virkemidler og historie er lånt fra amerikanske 80er komedier. Men modsat den gang hvor alle frygtede atomkrigen og derfor gladelig flygtede ind i utroværdige fiktive colareklamer, hvis platte handling sjældent indeholdt andet tiltrækkende end tegneserievold og smukke kvinder i bikinier, er der i dag ikke nogen god undskyldning. Mens det der måske ville have chokeret konservative republikanere i starten af 80erne virker ligeledes i dag kedeligt og uendelig fantasiforladt. Faktisk er det kun den manglende graffiti, vold og ungdomsgraviditeter på skolen der forundrer mig. Filmens forhistorie, kameraets intense fokus på Diaz smukke ben og alle scener med Jason Segel er den direkte årsag til vi havner på hele to stjerner. Mens de manglende fire direkte skyldes Justin Timberlake og Cameron Diaz modspil, medspil og skuespil.

Af Thor Kristjan Kidmose. http://impdk.tradedoubler.com/imp?type(iframe)g(18598290)a(1913579)
Filmen flyder med ekstra materiale og har din Blu Ray afspiller internetadgang er der endnu mere. Desværre er det hele spild tid og den massive mængde gør ikke andet end at trætte denne filmanmelder. Selv fraklippene indeholder ingen morsomheder af betydning. Filmen er udgivet af Sony Pictures der har copyright på billederne brugt i anmeldelsen. Du kan følge anmeldelserne fra forbrugermania via dette RSS feed, eller følge med via facebook. Siden er optimeret til læsning på mobiltelefoner, du kan også følge med via Twitter.

Comment