1q84_bd1_www

Ærefrygten driver mig til at påbegynde bogen så nænsomt og langsomt som overhovedet muligt, men det bliver hurtig til en ulige kamp mellem selvkontrollen og ordsulten. Da den sidste side endelig er vendt er der heldigvis længe til udgivelsesdatoen, men alligevel kommer anmeldelsen ikke let. Der er ikke tale om skrivekrise eller usikkerhed, men blot en regulær uvilje mod at dele oplevelsen med andre. For, jeg ved jo, vi er mange der elsker Murakamis ord på skrift og det betyder den personlige læseoplevelse hurtig vil blive glemt og i stedet indgå i hype kredsløbet omkring den motionsglade japaner. Jeg gør derfor mit bedste for at undgå diverse pressetiltag med anmelderen Kim Skotte og oversætteren Mette Holm, hvilket viser sig overraskende let når man som jeg ikke ser fjernsyn. Men nu hvor bogforum truer lige om hjørnet og det næste bind snart udkommer, indtages stolen foran computeren lidt brødbetynget og ganske målrettet.

Fanget af egne ambitioner og manglende muligheder påtager forfatteren Tengo sig rollen som ghostwriter for den ukendte og ordblinde debutant. Projektets potentielle katastrofe er evident fra første øjeblik, det er dog hverken hendes ungpige krop eller de mange penge der lokker Tengo på afveje, men fascinationen af pigens ægte fortælling der driver ham. Tengo er et ordentlig menneske med et habilt men kedelig og yderst struktureret hverdag hvorfor mødet med noget ægte selvfølgelig vil antænde denne sovende kæmpe. Vi følger med sidelinjen og aner med det samme forfatterens hensigt med bogens andet spor om den veltrænede lejemorder med det smukke ydre og golde indre Aomame. Vi ved at Aomame og Tengo deler barndomsminder og kan tydeligvis se at deres skæbner er sammenflettet med en kultisk massakre langt fra begge i tid og sted. Men hvor Tengo kæmper for livet i 1984 føler Aomame sig fanget i en forkert men velkendt udgave af verden. Som hun af mangel på ord kalder 1Q84. Forskellene er mange og svinger lige fra en ekstra måne til hvilket håndvåben politistyrkerne benytter sig af.

”Når det kommer til stykket, er vi mennesker blot genernes transportmiddel – en slags korridorer. De driver os frem fra generation til generation, ligesom man rider en hest, til den styrter. De skelner ikke mellem godt eller ondt, og de er ligeglade med, om vi er lykkelige eller ulykkelige. For dem er vi kun et redskab, intet andet. De er kun optaget af, hvad der kan betale sig for dem.”(p. 284)

clip_image001Dette er måske ikke en klassisk anmeldelse, men snarer skriftudgaven af en rendyrket subjektive oplevelse, tilsat de objektive, målbare og i øvrigt obligatoriske stjerner. Altså ikke et forsvarsskrift for hverken bogen eller vurderingen. Selvfølgelig synes jeg det er velbegrundet at kaste fem stjerner efter min oplevelse, men om det skyldes min fascination af Murakamis drømmeverdener og stilsikre leg med kærlighed på skrift, eller bogens ubestridte litterær kvaliteter, er som altid uklart. Men hvor jeg dog nyder at læse denne mands fiktive fortællinger. Der som altid er en kærlighedshistorie mellem to skæbner der først vil finde hinanden når deres verdener sammensmelter. Deres ubevidste søgen efter hinanden giver os indblik i deres liv på godt og ondt, alt imens hovedpersonerne selv vokser som mennesker. Kampen for den rette mening (kærlighed) udkæmpes som altid i virkelighedens spejlkabinet og selvom første bind ikke bringer hovedpersonerne andet end problemer anes denne for Murakami velkendte fortællingsstruktur i horisonten. Uanset om du kender forfatteren eller ej anbefales du at stige på denne skæbnevandring.  

Af Thor Kristjan Kidmose.
http://impdk.tradedoubler.com/imp?type(iframe)g(18023344)a(1913579)
Udgivet af forlaget Klim, på dansk af Mette Holm. Bind to udkommer denne måned mens det sidste og tredje bind er sat til udgivelse i 2012. 403 sider. Du kan følge anmeldelserne fra forbrugermania via dette RSS feed, eller følge med via facebook. Siden er optimeret til læsning på mobiltelefoner, du kan også følge med via Twitter.

Comment