317110_245068932205127_151689461543075_726876_1881217140_n
Hvis ikke du har afkodet det af navnet på forestillingen så er vores hovedperson fra begyndelsen af stykket død ved tårnspring! Dette er derfor den personlige historie om det almindelige menneske, hvis pludselige dødsfald fremstår så uretfærdigt og meningsløst, at det bør påkalde sig eftertanke.

Men, muligvis har årtiers reklamer for nødhjælp, formaninger mod cigaretter, barske nyhedsprogrammer og voldelig spillefilm gjort mig så forhærdet, at jeg vitterlig er ligeglad med vores hovedperson. Jeg ønsker selvfølgelig ikke manden skal dø, jeg kan sagtens forstå det uretfærdige og han fremstår også ganske sympatisk. Men jeg bliver ikke bevæget af situationen eller slutresultatet. Han tilhører blot gruppen af de mange ukendte mennesker, hvis liv slutter alt for tidligt og helt unødvendigt.

306925_245068058871881_151689461543075_726859_691982333_n

For bag hver eneste dødsfald på denne planet gemmer der sig rørende historier og tragiske hændelser der burde knuse vores hjerter. Det sker blot ikke. For når dit S-tog forsinkes grundet en selvmorder, eller mortervejen går i stå på grund af færdselsuheld, eller der udbryder ildebrand på slavefabrikken der laver din Iphone, så kan du ikke tillade dig at det vælter din verden. For intet menneske kan rumme alverdens uretfærdighed og smerte. Vi vælger med andre ord de ting vi som mennesker bekymrer os over og forsøger at gøre bedre. Vi skal derfor enten manipuleres til at føle noget eller kunne genkende os selv i hovedpersonen. Hvilket jeg ikek synes er tilfældet denne gang.

clip_image001Stykkets største styrke er den manglende fokus på politik, terror og penge. Vores hovedperson er derfor ganske klogeligt blot en simpel konditor der elsker sin hustru og to børn. Som tvinges til at forstå hvorfor verden dog kan være så allerhelvedes ond mod lige netop ham. Mikael Helmuth får også fremvist vreden og sorgen så du tror på ham, men jeg har altså ikke medlidenhed med ham. Han deler sit liv, sin historie og skæbne, men påvirker mig ikke. Hvilket er den direkte årsag til vurderingen kun havner på tre stjerner. Thomas Ravnsgård har skabt det bastante kolde sceneudtryk der klæder situationen, men jeg ville dog gerne have haft scenegulvet til at skråne så du som publikum kunne følge med når hovedpersonen skrev, tegnede eller stablede ting på gulvet. Jeg er vild med lys- og lyddesignet af Søren Lydersen, der både formår at lokke dig med ind i fortidens lykkelige minder og overbeviser dig om at du er fanget i det ene World Trade Tower.

Af Thor Kristjan Kidmose

Forestillingen blev overværet ved Teaver V d. 14. oktober. Andreas Dawe har skrevet manuskriptet mens Inger Eilersen har instrueret det. Foto copyright: Mingo Photo. Du kan følge anmeldelserne fra forbrugermania via dette RSS feed, eller følge med via facebook. Siden er optimeret til læsning på mobiltelefoner, du kan også følge med via Twitter.

Comment