past-present-future-sign1
Det er selvfølgelig forskelligt hvor hurtigt og nidkært vi hver især kaster os over fremtidens buffet der består af elektroniske fremskridt og teknologiske fejlskud. Ligeledes afhænger udvalget meget af firmaernes muligheder for profit og graden af risiko. Hvorfor mange tekniske forandringer enten har været holdt tilbage af markedslederne eller forplumret af selvsamme i parløb med den danske stat.

Den sidste regering fik f.eks. afskaffet drømmen om det papirløse samfund via indførelsen af NemID. Vi er sikkert også mange der er forundret over mobiltelefonerne fortsat påkræver fysiske sim kort for at virke, eller undrer sig over hvorfor vi ikke selv kan vælge koden til kreditkortene og ryster på hovedet over sundhedskortet ikke er udstyret med et billede (og derved blev til et billigt Europæisk Identitetskort).

gadgetsDecember 001
Da fremtiden kommer af selv men fremskridt altid påkræver handling og vilje, bliver vi som forbruger ofte spist af med løsninger der sikrer forhandlerne den højest grad af profit for hver investeret krone. Hvilket man selvfølgelig ikke kan bebrejde dem, med mindre man tror virksomheder ledes af andet end netop jagten på penge. Så sidder du tilbage med en sodavandsmaskine, eller har ferieminderne gemt på mikrofilm alt imens din telefonlinje fortsat er ISDN og din formue er bundet op i Danmønt-kort kan jeg ikke bebrejde dig din manglende velvilje mod nye elektroniske tiltag. Du er jo blevet snydt mange gange før! Men du bør alligevel kaste et ekstra blik på E-bogen før du opgiver den for at beholde støvsamleren på din hylde.
gadgetsDecember 003
Jeg har været online siden 1991, men tog det først seriøst fra 1999, selvsamme år Napster revolutionerede musikbranchen. Siden myldrede de gode ideer frem på nettet hvor klassiske firmaer desperat kæmpede for finde en identitet og samtidig skabe profit. Få af ideerne udsprang fra vores hjemlige kanter hvor vi i stedet indførte alverdens afgifter, skatter og tekniske forhindringer for både at beskytte det nationale (arbejds)marked og sikre indtægterne.

gadgetsDecember 006
Men på trods af afgifter på hukommelseskort, USB stik, multimedielicens og skat så fortsætter omverden med at nedbryde de stereotype opfattelser af produkter og elektronificering sker hurtigere end Føtex indkøber kan følge med. Hulu, Spotify, Kindle, Wikipedia, Google, Facebook og Skype har allerede gennembrudt murene på de fleste markeder, hvorfor det er omsonst vi i Danmark kæmper mod udviklingen med handelshindringer og skatter. Hvis ikke skaberne og forhandler af dansk indhold forstår nutidens forbrugermarked kun betaler for adgang frem for ejerskab så taber vi alle! Musik, film, nyheder, bøger og kunst er nemlig noget der streames når du behøver det og ikke noget du betaler for at eje. Hvorfor prisstrukturen overfor kunderne ikke kan bindes op på enheder eller afspilninger men udelukkende på omfang, adgang og kvalitet.

image01
Dette lange indlæg er direkte affødte af dagens gennemlæsning af Samvirke hvor flere eksperter udtaler sig om E-bogen og dens tragiske danske skæbne. Det er selvfølgelig sandt at salget af danske ebøger kun udgør 3% af hele det hjemlige bogmarked (modsat det amerikanske hvor tallet er 21%). Det skyldes dog ikke manglende fællesstandard og ensartede E-bogs læsere på det danske marked, som man ellers kunne tro når man læser artiklen. For til dels er salgstallet vildledende idet det ikke indregner alle de udenlandske E-bøger som vi henter til landet via f.eks. Kindle Apps og diverse Ebogs tablets og så skyldes resten den danske forlagsbranches mærkværdige prisstruktur. For det er fuldstændig omsonst at opkræve det samme for en elektronisk udgave af en bog som for en trykt udgave! I stedet burde man kopiere andre branchers forretningsstruktur.
Hvis musikbranchen mener en CD skal koste det samme uanset om udgivelsen er skabt af f.eks. Roxette eller Coldplay, eller en biografbillet ikke påvirkes af hvor billig eller dyr det har været at skabe spillefilmen, hvorfor svinger bøger så i pris alt afhængig af forfatteren og forlag?

Kindle Fire (home 3)
Hvis man køber en fysisk bog burde den være udstyret med gratis lydbog og E-bog. Mens priserne for E-bogen alene burde være en tiendedel af hvad den trykte bog koster. Jeg har allerede en E-bogs læser fra SONY som jeg er uhyggelig glad for når skønlitteratur skal indtages, mens grafiske publikationer og diverse fotobøger indtages via min ASUS Transformer tablet. Desværre har jeg ikke fået overbevist så mange forlag om at presseeksemplarer skal være elektroniske, men mon ikke de selv kan se fordelen snart! Boghandleren som vi kender ham fra historiebøgerne findes ikke mere, fysiske bøger sælges i dag via supermarkeder og webshops. Hvorfor det er direkte genialt at sælge et stykke elektronik med indbygget bogforhandler hvor bøgerne altid er på lager og kan blive din på få øjeblikke.  

Markedet findes allerede og det engelske ebogs udbud er kæmpe stort, og nu kommer Amazon med en billige og effektive ebogslæser der kan det hele og som alle kan bruge. Til dels fungerer den som en tablet, og kan afvikle de samme idiotiske computerspil der har gjort Smartphones så elsket og til dels er den skabt til at læse bøger på (modsat f.eks. Ipads). Den fjerde udgave af Kindle maskinerne rammer med et prissklit på 850-950 danske kroner det britiske marked om få uger og det er kun et spørgsmål om måneder før dimsen finder vej til Danmark. Så hvorfor købe dyrt elektronik eller gammelsdags udgivelser når du for under tusinde kroner kan få Kindle Fire Tablet med let og billig adgang til fjernsyn, spil, bøger og nettet? 

Af Thor Kristjan Kidmose.

http://impdk.tradedoubler.com/imp?type(iframe)g(17063330)a(1913579)

Foto copyright Amazon for billeder af Kindle Fire Tablet, ASUS for Transformer, mens foto copyright af Sony Ereader tilfalder forbrugermania.com. Du kan følge anmeldelserne fra forbrugermania via dette RSS feed, eller følge med via facebook. Siden er optimeret til læsning på mobiltelefoner, du kan også følge med via Twitter.

Comment