TBT_JNB_LM_fotoPMA
Kærlighedsdramaer indhyllet i sang og dans udgør kernen i de mest succesfulde film fra verdens største drømmefabrik - Bollywood – og er derfor alle naturlige bestanddele i teaterforestillingen ”The Bollywood Trip”. Der er et vellykket kryds mellem skandinavisk socialrealisme og indisk eskapisme, tilsat grundhistorien fra Iain Softley’s spillefilm K-Pax (2001). Her er vores hovedperson dog ikke fra en fjern galakse, men den indiske verdensstjerne Haroon hvis magiske evner på det store lærred tryllebinder folk fra alle indkomstklasser.

TBT_musik_vanvid_fotoPMA
Den uforløste kærlighed mellem afdelingenslederen og den smukke sygeplejerske udgør forestillingens ene spor, mens den skizofrene patient med den charmerende vrangforestilling Haroon, udgør det andet spor. Begge spor forfølges og udvikles indenfor samme fortælling, mens imaginære dansere og patienter udstyret med musikinstrumenter sikre det eksotiske musikalske bagtæppe til forestillingens sterile hospitals scenografi.

TBT_JNB_dans_alle_fotoPMA
Dansetrinene og sangene er alle udklækket ud fra den skandinaviske forestillingen af hvad Bollywood er for noget. Du vil derfor let kunne genkende genren men ikke stilarten eller kilden. Det hele er tilsat elementer fra popmusik og filmisk stereotyper. Uanset om du genkender rytmerne fra hits af Abba eller Ricky Martin så virker sammenblandingen underlig nok ganske overbevisende og autentisk. Stemningen opbygges fermt gennem hele forestillingen og især numrene ”Chalte Raho”, ”Supernatural Superstar”, ”Flugt”, ”Mumbai Monsoon” og ”Urene På Væggene” svinger. Teksterne er selvfølgelig formet over forestillingens historie men er skruet så professionelt sammen at de sagtens kunne få selvstændigt liv. Dog fremstår ordene stærkere når du kender konteksten f.eks. er ”Urene på Væggene” et skræmmende indblik i oplevelsen af elektrochok behandlinger.

TBT_danserIfarver_fotoPMA

clip_image001 Slutresultatet virker både velkendt og ganske eksotisk på en og samme tid. Mens jeg er ganske ligeglad med om vores danske skvat af en mand får vundet sin udkårne, fængsles jeg fuldstændigt af patienten Haroon. Der ikke blot er en interessant vrangforestilling, men han giver også alle omkring sig et ekstra krydderi. Dansk teater ville være kedeligt uden mennesker som Rolf Heim, der som instruktør formår at indpakke sine kunstneriske sats således de fremstår helt oplagte og naturlige. Jeg er vild med Janus Nabil Bakrawi i rollen som patienten, kærlighedsforløseren og forføreren Haroon. Det er en fryd at opleve ham danse, mime og charmere kvinderne. Musikeren Manmeet Singhs fysiske udstråling matcher til fulde min fordom om en medicinbedøvet tosse (hvilket sært nok er ment som en kompliment). Morten Staugaard er fænomenal som autisten Rasmus. Laura Müller er perfekt i rollen som den sexede sygeplejerske med hjertet på rette sted og kjolen tilpas stram. Mine fem stjerner gives især for oplevelsen, stemningen og ideen.

Af Thor Kristjan Kidmose.

Forestillingen blev overværet d. 8. oktober ved Teater Republique. Hvor du kan se selvsamme forestillingen frem til d. 3. december. Enkelte forestillinger er på engelsk. Instruktør: ROLF HEIM. Koreograf: GAURI SHARMA TRIPATHI. Manuskript: PARMINDER SINGH. Komponist: STEPHAN GRABOWSKI . Scenograf: SISSE GERD JØRGENSEN. Medvirkende: JANUS NABIL BAKRAWI, THOMAS CORNELIUSSEN, LAURA MÜLLER, OLE WESTH-MADSEN, MORTEN STAUGAARD Dansere: JESAL PATEL, SUBRATA PANDIT, SURASHREE BHATTACHARYA, MANUELA BENINI. Musikere: STEPHAN GRABOWSKI, MANMEET SINGH, TIN SOHEILI, JONAS STAMPE. Foto: PER MORTEN ABRAHAMSEN. Du kan følge anmeldelserne fra forbrugermania via dette RSS feed, eller følge med via facebook. Siden er optimeret til læsning på mobiltelefoner, du kan også følge med via Twitter.

Comment