NBT "Europamestrene"  3/2011
Det hænder, at jeg læser en bog, som dræber lysten til flere trykte ord, i flere uger efter den sidste side blev vendt. Jeg gennemlever hyppigt perioder hvor pressevisninger undgås, da glæden ved fiktive historier på det store lærred, forsvandt sidste gang biografmørket blev indtaget. Men, selvom jeg tidligere har kastet hele nul stjerner efter teaterstykker er dette den første gang, en forestilling har tvunget mig ude i en anmelderkrise. Det er nu ti dage siden jeg forlod ”Europamestrene” ved Nørrebro Teater, lettere nedtrykt og i elendigt humør. Til dels fordi jeg kedede mig voldsomt gennem de 80 minutter pinagtige revyscener, men hovedsagligt, fordi jeg ikke kunne genkende mig selv i en eneste af historierne om ”os – danskerne”! For hvem, eller hvad tilhører jeg mon så?

NBT "Europamestrene"  9/2011

De mange fravalg?
Jeg har aldrig været på charterferie, jeg fejrer ikke jul, jeg ser ikke talentshows, jeg har aldrig dyrket hal sport og interesser mig ikke for kongehus, folkekirke eller svinekød. Jeg har aldrig været på udsalg, handler ikke i Bilka og kan ikke huske hvornår jeg sidst var i IKEA. Jeg synes ikke Dirch Passer var sjov, hepper ikke på noget dansk hold og SMS stemmer aldrig på noget som helst. Min favorit forfatter er fra Japan, jeg er estisk gift, jeg drikker helst te fra Ceylon og rejser som oftest til Italien på ferie. Jeg savner at holde avis, men savner ikke nyhederne.

NBT "Europamestrene"  9/2011
Det ekskluderende fællesskab

Jeg ved selvfølgelig godt at en stor homogen gruppe kommer fra parcelhuskvarteret, der hvor fredagsunderholdning indtages som en familie i hjørnesofaen. Der hvor generationer af lønmodtagere spejler sig selv i hinanden, naboerne og fjernsynet. Jeg kender dem bare ikke, og har ikke noget forhold til dem. Men mit pas er også rødbede rødt, jeg ligner en ganske almindelig dansker, jeg bor alment, betaler min skat, jeg taler dansk og min familie gør det samme.

Hvorfor det ikke rammer
Hvilket er den direkte årsag til jeg forstår stykket, genkender karikaturerne, men på intet tidspunkt grinede. Til dels er min humor mere kantet, morbid og ondskabsfuld end hvad man normalt finder på den danske revyscene, og til dels griner man lettest af situationer man genkender fra sin egen verden. Hvilket er den samme grund ”Klovn”, ”Live fra Bremen”, ”Langt fra Las Vegas” og diverse danske stand up shows aldrig bliver indtaget af mig. For hvem gider, at bruge tid på noget underholdning der keder én?
NBT "Europamestrene"  9/2011
Stykkets Struktur
Stykket består af en serie sketchs fra den danske begrebsverden, der hver især udstiller vores smålighed og storhedsvanvid, indpakket i diverse morsomheder. Den røde tråd er gabet mellem den grimme virkelighed og vores kollektive selvforståelse som et tolerant, demokratisk og rummeligt folk. Stykket hiver os omkring diverse afkroge af det danske ørige i et forsøg på at legitimere og styrke tesen bag forestillingen. Hvorfor vi bl.a. er til fællessang i Frederikshavn, personaleudvikling i Herning, på Samsøfestival og til bestyrelsesmøde i kolonihaveforeningen, mens pointen dog står stærkest i charterferiesketchen. Hver sketch underbygger både hovedtesen om det danske folk og indeholder selv en flig af samfundskritikken. Hvorfor stykket ikke indeholder en samlende historie eller en afsluttende sketch. Overgangene mellem de forskellige scener afvikles ganske varieret og rummet bruges fornuftigt.

clip_image001 De to stjerner gives for stykkets præmis og Kirsten Lehfeldts fine skildringer af almindelige mennesker. De manglende stjerner skyldes selvfølgelig min manglende latter, de uoriginale parodier, de platte pointer og billige karikaturer. Jeg synes Mick Øgendah er modig og energisk, men finder parodierne slidte. Søren Malling, Mia Lyhne og Per Scheel-Krüger fungerede fint sammen i Las Palmas scenen, men havde i alle andre scener hang til at trække tiden for længe. Da jeg overværede stykket grinede den fyldte sal, og skuespillerne selv, ganske ofte, men hvor de unge mennesker omkring mig alle oplevede noget for første gang, gennemlevede jeg selv, fjernsynsunderholdning fra midt 90erne og socialrealisme fra 80erne!

Af Thor Kristjan Kidmose.

Stykket blev overværet d. 27. september ved Nørrebro Teater. Thor Bjørn Krebs har instrueret stykket. Du kan se selv samme frem til 19. november. Foto copyright Miklos Szabo.  Du kan følge anmeldelserne fra forbrugermania via dette RSS feed, eller følge med via facebook, du kan også følge med via Twitter.

Comment