Den Gyldne Drage
De gentagende overgreb på de svage udgør ikke blot baggrunden for historien, men er selve fyldet der giver take away stykket Den Gyldne Drage smag og kraft. For her fornedres alle de der ikke kan tage vare på sig selv, hvorved vores medmenneskelighed bliver reduceret til falske servicesmil og hyggelig, men ligegyldig, samtale mellem mennesker der ikke orker at være andet for hinanden end facade.

Stykkets lille etageejendom udgør et mikrokosmos ingen her i vesten burde have lyst til at spejle sig i. For hver eneste etage er befolket af mennesker hvis destruktive længsler ikke blot fornedrer deres ofre, men samtidig udstilles vi som tilhørende en uempatisk verdensdel.
Den Gyldne Drage
For mens skuespillerne fortabt roder rundt på scenen efter meningen med livet mellem rollernes indre dæmoner og ydre velstand, får vi et grimt indblik i vores egen verden. Hvor overgreb mod de svage retfærdiggøres af vores egen utilstrækkelighed og deres hjælpeløshed. Hvor magtforholdet mellem rig og fattig ikke blot afspejler en uretfærdig fordeling af velstand men direkte tjener som legitimering af de konstante overgreb mod de på bunden af samfundet. Der hvor overlevelse ikke er givet og valgmuligheder en fiktion.
Den Gyldne Drage
De socialrealistiske pointer og anklager vælter ud over scenekanten, indpakket i en let genkendelig fiktion fra en unavngivet europæisk storby. Med udspring i stueetagens vietnamesiske restaurants kælderkøkken, følger vi pligtskyldigt historien rundt mellem ejendommens beboere og bliver derved vidner til det ene overgreb efter det andet. Køkkenets unge kinesiske illegale indvandre lider af en frygtelig tandpine, og drengens hyppige skrig og jamren er den direkte årsag til kollagerne forsøg på at hive den halvrådne tand ud med en rørtang. Bedøvelsen består af snaps og skæld ud, kun afbrudt af tilberedning af aftens mange madretter, slutningen er ligeså oplagt som den er blodig.
222_580
clip_image001Upåagtet at den forudsigelige afslutning dræner stykket for momentum mod slut, så falder helhedsindtrykket særdeles positivt ud for Rolands Schimmelpfenings dramatik på dansk. De mange oplyste skydedøre adskiller ikke blot effektivt de fiktive rum, de skaber selve flowet i fortællingen. Sideløbende med den blodige tandoperation i det lille køkken følger vi nemlig livet i huset. Hvorfor vi konstant springer fra tandpine til parforhold i krise over til en fortælling om en myres kyniske udnyttelse af en udsultet græshoppe. De grumme historier og groteske overgreb sammenflettes kyndigt til et bastant budskab alle vil kunne forstå. De fleste kvinderoller udfyldes af mænds, mens de unge spilles af de ældste skuespiller og den yngste spiller stykkets ældste. Hvilket er et smart kunstgreb der fremhæver alt det vi ikke kan lide ved personerne uden at udstille nogen specifikt. Troels Lyby er øm i rollen som den smukke kvinde der kun tænker på sig selv, Tilde Maja Frederiksen er det perfekte offer som drengen, mens Solbjørg Højfeldt er overbevisende ond som myren. Stykkets bedste er dog Kristian Halken som kinesisk tandbrækker og Andreas Berg Nielsen som græshoppe. Fem stjerner kastes efter globaliseringens mange ofre der på scenen ved Husets Teater ikke bare får taletid, men liv.

Af Thor Kristjan Kidmose.
http://impdk.tradedoubler.com/imp?type(iframe)g(18579444)a(1913579)

Forestillingen blev overværet d. 24. september ved Husets Teater hvor du kan se selvsamme frem til d. 15. oktober. FM Einheit har komponeret musikken, mens Spild Af Tid har stået for videodesignet og Peter Plesner for lyddesignet. Foto: Henrik Ohsten Rasmussen. Du kan følge anmeldelserne fra forbrugermania via dette RSS feed, eller følge med via facebook. Siden er optimeret til læsning på mobiltelefoner, du kan også følge med via Twitter.

Comment