IMG_8114
Det åbne scenegulv transformeres hyppigt via forskellige stole og lyssætning, men iscenesættelsen bæres alene af ord. Det oprindelige værk af Leo Tolstoy er som alle andre klassiske russiske udgivelser flere hundrede sider for langt, hvorfor det både falder naturligt at skuespillerne udpensler den fiktive verden via ord, og samtidig den letteste måde at omstille forestillingen på. For vi springer konstant mellem storslåede udendørs scenerier og intime situationer i hjemmet, hvorfor en åben, rustik scene i afdæmpet farver fyldt med døre og slidte ornamenter hurtig viser sig at være den perfekte skal for det ordskabte univers i forestillingen Anna Karenina.
_J__0920
Teaterudlægninger af historien om Anna er mange, mens jeg kun er stødt på få russiske filmatiseringer og knap orket at læse bogen færdig. Nogle fremhæver hendes frihedskamp, andre ser stykket som en hyldest til kærligheden, mens politiske fortolkninger af perioden er ligeså hyppige, få vælger at se Anna som frontkæmper for kvindesagen.
UJ__1684
Jeg selv oplever forestillingen som en tragedie om et menneske der ikke kan elske, men opgiver alt for illusionen om kærligheden. Hvor det umodne hyldes som det ægte og alle de der ikke forfølger deres drifter ynkes. Anna er den smukke kvinde der aldrig har bekymret sig over noget eller forventet andet af livet end tryghed. Da passionen pludselig rammer hende har hun derfor ingen anden valgmulighed end at opgive alt for blot at føle noget. For hvem vil ikke gerne være i live? Ægteskabet til partifunktionæren dør hen, kontakten til sønnen opgives og det gode navn hives gennem sølet, alt sammen for kærlighedens skyld. Men hormonfyldte hjerner træffer sjældent velovervejet beslutninger, hvorfor det uundgåelige sammenstød mellem hverdagens bekymringer og illusionen om lykke, ender ganske dramatisk.
_J__1054

clip_image001Det er dog ikke grundhistorien, eller hovedpersonen der indfanger mig, men alle forviklingerne omkring hende. Broderens Stepan (Mads M. Nielsen) kamp med og mod sine indre dæmoner er både underholdene og pinefuld. Unge Kittys (Karin Bang Heinemeier) knuste hjerte virker langt mere vedkommende end Annas skrupler over opgivelsen af ægteskabet til Karenin (Jens Jacob Tychsen) . Svigerindens Darya (Laura Bro) nyfundne tro på det guddommelige fremstår langt stærkere end Annas kærlighed til sønnen Sergei. Hvilket skyldes modsigelsen mellem smukke Stine Stengades ægthed i rollen som Anna, og så den utroværdighed jeg føler hendes forhold emmer af. For jeg tror ikke hun føler kærlighed til hverken hendes mand, søn eller elskeren Vronsky (Carsten Bjørnlund). Jeg tror ikke hun ænser andre end sig selv, og derfor bliver det utroværdigt når hun opgiver alt for kærlighed. Mine fire stjerner gives i sær for Armin Petras vellykkede opdatering af historien og dramaet, Mads Nielsens evner som stodder på de skrå brædder og Karin Bangs energifyldte indsats som forsmået teenagere, samt Rasmus Hammerich indlevende indsats i rollen Levin.

Af Thor Kristjan Kidmose.
http://impdk.tradedoubler.com/imp?type(iframe)g(17888318)a(1913579)
Forestillingen
blev overværet ved Betty Nansen Teateret d. 23. september. Du kan se selvsamme stykke frem til d. 30. oktober. Stykket er instrueret af Alexa Ther, scenografien har Nicolaj Spangaa stået for, mens Christian Alkjær har designet lyden. Foto: Ulrik Jantzen. Du kan følge anmeldelserne fra forbrugermania via dette RSS feed, eller følge med via facebook. Siden er optimeret til læsning på mobiltelefoner, du kan også følge med via Twitter.

Comment