biZ showbillede 1, af Preben Søborg
Alle der har trisset rundt i Berlin By Night vil have stødt på spisesteder der påstår de både håndtere cafe, buffet, take away, cocktailbar og etnisk restaurant. Hvilket i bedste fald betyder billig kebab kan indtages sammen med tvivlsomme cocktails. Det var derfor med lidt frygtsomhed i sjælen at sædet blev indtaget i cirkusbygningen på valgaftenen, da ejerne Wallmans netop sælger deres dinnershow med ordene ”Show, Middag & Natklub – Alt samlet på ét sted”. Men svenskerne har vitterlig skabt en vellykket hybrid mellem de tre genre og slutresultatet anbefales alle der ønsker en glad aften i byen.
biZ showbillede 2, af Preben Søborg
Rummet er kæmpestort med en loftshvælving der skal lede dine tanker hen på det romerske tempel Pantheon. Udsmykningen er diskret og velplaceret. De hængende lysekroner og festklædte borde giver indtryk af herskabelig middag. Publikum er fordelt rundt i lokalet på niveaudelte lag, adskilt af trappeopgange og små sceneplateauer. Alle bordene er strategisk vendt mod scenen, mens enkelte siddepladser i bedste fald er placeret uhensigtsmæssigt.

Mad i lange baner
Middagen består af fire retter der afvikles via et hav af tjenere der styres via lysdioder og små mikrofoner. Når store selskaber skal afvikles er planlægning, forberedelse og eksekvering lige vigtig. Da alle gæster har forudbestilt hvad de ønsker at spise kræves der få fagkundskaber, hvilket desværre medfører en del logiske fejlslutninger omkring vores bord. Forretten indtages derfor via dybe tallerkener som igen bruges til den efterfølgende suppe. Præsentationen af maden sker efter indtagelsen mens resterne fra forretten fjernes under indtagelse af hovedretten. Drikkevarer kommer i en lind strøm, dog sjældent noget vi har bestilt og formoder jeg, derfor savnes ved et andet bord. Når man benytter sig af kolde tallerkner til varm mad, der ligeldes skal konkurrer med underholdningen på scenen, bliver spiseoplevelsen aldrig perfekt. Men som alle restauratører ved må man aldrig spare på brødet og kaffen. Da det er det første og sidste gæsten indtager på din restaurant og det der danner deres endelige indtryk – hvilket Wallmans tydeligvis ikke har styr på. Konceptmæssigt placerer de sig derfor sammen med alverdens juleshows.
biZ showbillede 4, af Joakim Adrian
Den røde tråd
I starten kæmpede jeg voldsomt for at finde en rød tråd i de forskellige musiknumre. Jeg hverken forstod overgangene eller hensigten. Men så snart du accepterer der blot er tale om underholdning og variation er formålet glider det hele lettere ned. Den svage og rodet åbning skyldes lige så meget artisternes håbløse konkurrence med forretten som instruktørens Johan Espelands fejl disponering. Heldigvis tiltager både intensiteten og kvaliteten i løbet af aften. Det piner selvfølgelig alle vi der var unge i midt 90erne at vores lydspor nu tjener som underholdning til middagsselskaber, men gruppens 90’er grunge medley er nu vellykket. Hvilket krydsningen af The Beatles og The Supremes ikke rigtig kan kaldes. Stoppene rundt i filmklassikere, Disney univers, Lady GaGa og rock ballader tjener mere som farverigt og let genkendeligt fyld. Det er afslutningen der hiver showet i land. Humoristisk, gennemtænkt og overvældende hiver 80er hit dig rundt i nostalgiske afkroge af dine tanker. Her leges der med ordene, udtryksformen og der gøres både kærligt grin med heltene fra den gang samtidig med musikgiganterne hyldes. Tempoet øges og pauserne mindskes. Den logiske afslutning er rydningen af dansegulvet, og et tempofyldt farvel til kunsterne på scenen.
biZ showbillede 3, NY af Preben Søborg

clip_image001Det er simpelthen ikke muligt at konstruere et vellykket dinnershow således det får mere end fire stjerner i bedømmelse. For kastes der flere kræfter ind i underholdningsdelen forsvinder publikums fokus fra maden og omvendt. Til gengæld skal der ikke mange fejl og tilfældigheder til før oplevelsen kan blive katastrofal, vi havner dog på fire stjerner takket være den kunstnerisk variation, det fri udsyn til scenen og madens kvalitet. Der sammenlagt bliver til en omgang underholdende og farverigt ramasjang.

Min indre tjener (ja, jeg har også uddannelse som klassisk tjener) led til tider gevaldigt under serveringerne. Mit råd er at acceptere samlebåndet og nyd hvad end der findes på dit bord af mad og drikke. Forvent ikke en kulturelt overflødighedshorn, men velkoordineret musikbider der skiftevis serveres med indlevelse og rutine. Forestillingens rodet indledning bortvaskes hurtigt og intensiteten opbygges fermt op mod slutningen. Årets talenter (Albin Ljungqvist, Anna Hansson, Ida Berg og alle de modige artister der svang sig under hvælvingen) er lette at spotte og det er tydeligt de elsker rollen i centrum. Lysshowet, lyden og brugen af det store lokale vidner om professionalisme. Hvis du overvejer at svinge forbi Wallmans show i cirkusbygning er mit råd at gøre det sammen med kollegaer, eller venner, for stedet oser ikke af romantik, kun sjov og ballade. Hvilket der selvfølgelig også skal være plads til.

Af Thor Kristjan Kidmose.
http://impdk.tradedoubler.com/imp?type(iframe)g(19814960)a(1913579)
Forestillingen blev overværet d. 15. september 2011 ved Wallmans.Foto copyright Preben Søborg, enkelte er arkivfoto.
Du kan følge anmeldelserne fra forbrugermania via dette RSS feed, eller følge med via facebook. Siden er optimeret til læsning på mobiltelefoner, du kan også følge med via Twitter.

Comment