Juleaften_hos_Warbucks
Juleeventyret Annie er sølet til i klicher, irrationelle beslutninger og følelsesbetonet sange. Hvor romantikere måske ser en smuk historie om et forældreløst barns kamp for at finde sin plads i verden, vil andre kynikere se en glorificering af klassesamfundet og hyldest af rigdom.

I den danske udgave af musicalen Annie får Amerikas magtfulde gamle mænd også smeltet deres hjerter af den lille rødhåret forældreløse pige, hvis hang til optimisme og uigennemtænkte handlinger overbeviser selv de mest modløse om en bedre verden er mulig i morgen. Solstrålehistorien om Annie afvikles på baggrund af den amerikanske depression, og når i mål lige i tide til julemorgen. Budskabet om kærlighed vil let afkodes af små børn og barnlige sjæle, mens jeg selv oplevede det hele som en lettere kvalmende historie.
Lily
For en fortælling hvor rigmænd køber sig til kærlighed hos de fattige, og hvor straffeloven kun rammer samfundets tabere er ikke noget jeg synes børn burde udsættes for. Det er muligt nogle synes penge gerne må ødsles på eftersøgninger af sporløst forsvundet mennesker, alt imens folk dør af sult i gaderne, men hvorfor forældede kønsroller, klassesamfund og fattigdom skal hyldes som noget romantisk forstår jeg ikke.
Hannigan_og_Annie

clip_image001Historien er noget vrøvl, og din indre kynikere vil skære tænder gennem det meste af forestillingen, der dog for en gangs skyld er fyldt med børn der vitterlig kan synge. Kulisserne er imponerende og hele opsætningen vil slå benene væk under dig. Desværre matcher indholdet slet ikke den flotte skal. Ditte Gråbøl er glimrende som den kærlighedshungrende alkoholiker Miss Hannigan, Ole Thestrup slet ikke så ringe en sanger som jeg frygtede og Julie Steincke danser som altid overbevisende og flot. De mange børn formår at sige de rigtige ting, smile på de rette steder og charmere publikum i alle aldre. De mange hurtige skift mellem scenerne afvikles flydende, og alle kulisserne er virkelig imponerende. Den danske version af ”It’s A Hard Knock Life” er også ganske vellykket.
New York_alle 
Til gengæld trækker selve historien voldsomt ned i bedømmelsen, og dens ulækre moraler gør mig ilde til mode. Jeg bliver heller aldrig fan af den danske version af ”Easy Street”, og uanset hvor sød børnene er på scenen så er det trættende at jokes gentages så hyppigt! Men elsker du allerede musicalen Annie, eller har du hang til store danseshows når du rejser i udlandet, så kan du trygt svinge forbi Det Ny Teater.

Af Thor Kristjan Kidmose.

http://impdk.tradedoubler.com/imp?type(iframe)g(19321990)a(1913579)

Forestillingen blev overværet ved Det Ny Teater i København d. 14. september. Hvor du selv kan opleve musicalen frem til d. 18. december 2011. Spillet tiden er 155 minutter. Daniels Bohr har iscenesat stykket, mens Hayley Franks Høier har skabt koregrafien og Dirk Hofacker scenografien. Annie spilles af trioen Anna Aunbirk, Mira Andrea Balloli og Clara Rugaard-Larsen. Foto: Jonas Lodahl og Nicolas Tobias Følsgaard for billedet af “Lily”. Du kan følge anmeldelserne fra forbrugermania via dette RSS feed, eller følge med via facebook. Siden er optimeret til læsning på mobiltelefoner, du kan også følge med via Twitter.

Comment