9788771050493_1-001
Det endelige sammenstød mellem vores unge vildheks og den mægtige Kimæras afvikles spændingsmættet og gribende i dette bind. Lene Kaaberbøl lokker os længere ind i hendes magiske verden, alt imens vi knuger os trygt til Clara, i håbet om en lykkelig slutning. Magtkampen virker dog ganske ulige og når fjenden benytter sig af livsfarlige mutantfugle er det let at miste troen, og problemerne vælter virkelige ned over spinkle Clara, så hvad kan en lille forvirret pige gøre helt alene?
Vildheks 2 bagsats - CMYK_hl
Den virkelige verden er befolket af uvidende mennesker, der intet kender til magien omkring dem, eller der som Claras mor, fornægter den, men Kaaberbøl sammenfletter alligevel fermt de to spor ved en magisk kidnapning af Claras bedste ven Oscar. Hvilket sætter hovedpersonen Clara endnu mere under pres. Derudover får vi et dybere indblik i magiens væsen. Humoren tilsættes via diverse vilddyr, mens teenageroprøret rettes mod forældrene i den virkelige verden. Clara tvinges ligesom sidst til at erkende nye sider af sig selv, og som konsekvens vokser hun både som heks og menneske.

clip_image001Intelligent børnevenlig fantasy uden platte forviklinger eller dumsmarte bemærkninger er virkelig en sjældenhed, hvorfor det da også er en rendyrket fornøjelse at læse serien ”Vildheks”. Hvor børn tages alvorligt og magi er livsfarligt, men uhyggen er til at overse. Målgruppen vil sikkert identificere sig med Clara, mens voksne vil afkode grundelementerne som en coming of age bog. Mine fem stjerner gives for opgørets kompleksitet og den velopbygget spænding. Jeg er ligeledes godt underholdt af den kiksede fugl ”ingenting” og nyder den måde hvorpå Kaaberbøl giver os indsigt i magi uden at belære. Min eneste anke er de mange gode ideer næsten står i vejen for hinanden denne gang, og havde flere af dem fået mere plads og tid ville slutresultatet have været et andet.

Af Thor Kristjan Kidmose.
http://impdk.tradedoubler.com/imp?type(iframe)g(18708002)a(1913579)
Bogen er andet bind i serien ”Vildheks” af Lene Kaaberbøl. Bogen er udgivet af forlaget Alvilda. 170 sider. Illustrationer er brugt med copyright til “Vildheks: © Lene Kaaberbøl, Anders Walter og Forlaget Alvilda”. Se mere om forfatteren her og vildheks universet her . Du kan følge anmeldelserne fra forbrugermania via dette RSS feed, eller følge med via facebook. Siden er optimeret til læsning på mobiltelefoner, du kan også følge med via Twitter.

Comment