9788771050486-001
Den dragende parallelle verden fantasy bøger og science fiction film tilbyder, befrier os sjældent fra hverdagens store udfordringer og praktiske problemer, men det ofte sjovere at læse om personlig udvikling når det sker i et magisk univers end f.eks. folkeskolen. Vores hovedperson er skilsmissebarn med hang til hurtige beslutninger og langsom læring. Til gengæld er hjertet på rette plads og evnen til problemløsning er ligeledes høj.

Vilhekseri
Lene Kaaberbøl har allerede skabt tre bøger med vildhekselærlingen Clara i hovedrollen (det tredje bind udkommer den 8/9). De bør læses i rækkefølge, men hver især indeholder de en afsluttet historie. Dette første bind omhandler Claras spæde skridt ud i livet som heks, der alle er smertefulde og ganske små, til gengæld mangler moderens støtter fuldstændig, og havde det ikke drejet sig om liv og død ville Clara sikkert aldrig have mødt sin vildhekse moster.

Løgn er farligt
Når vi her til lands under vikingetiden tvivlede på menneskers sandfærdighed blev de ofte udsat for kreative pinefulde løsninger, om det er her Kaaberbøl har fundet inspiration til bogens ”Ildprøver” vides ikke. Jeg indrømmer dog gerne at det var Harry Potter Goblet of Fire jeg først tænkte på da prøverne blev præsenteret. Clara forsøger dog ikke at vinde berømmelse og hæder, hun forsøger blot at bevise hendes sandfærdighed og undgå et liv som træl. Desværre er det eneste Clara vitterlig evner som heks at få dyr til at gå væk fra sig, dvs. alle andre dyr end den kæmpe store sorte kat der påstår den ejer Clara, hvorfor selv de simpleste magiske udfordringer virker umulige.

clip_image001Den magiske verden som vi præsenteres for i bogen fremstår både tillokkende og farlig. Vores unge hovedperson vokser tydeligvis som menneske for hver udfordring hun overvinder, uden det bliver for belærende eller for gennemskueligt. Hovedpersonen er til tider lidt mut, oprørsk og egoistisk. Men på intet tidspunkt virker hun som en rigtig teenager, hvis største frygt burde være at skille sig ud fra mængden og hvis selvoptagethed burde overskykke alt andet. Hovedpersonen minder til gengæld en del om hekselærlingen Tiffany fra Terry Prachett, indsat i et mere børnevenligt univers med fokus på de nære problemstillinger. De fire stjerner gives netop for fortællingen der dog tør stille krav til hovedpersonen og udfordre de yngste i målgruppen.

Af Thor Kristjan Kidmose.

http://impdk.tradedoubler.com/imp?type(iframe)g(754796)a(1913579)

Bogen er på 156 sider og udgivet af forlaget Alvilda. Se mere på denne hjemmeside. Du kan følge anmeldelserne fra forbrugermania via dette RSS feed, eller følge med via facebook. Siden er optimeret til læsning på mobiltelefoner, du kan også følge med via Twitter.

Comment