sorte-engle
Bogaction målrettet de rastløse teenager piger indeholder ofte lidt for mange intetsigende sekvenser og knægte med overnaturlige evner og stramme mavemuskler. Hovedpersonen i Sorte Engle er vores barske forældreløse tøs der kæmper mod bumser, dårligt hår og farlige dæmoner. Vareulve, vampyrer og zombier stræber efter hendes liv, og ikke kun fordi hun er irriterende at høre på, men da hun som efterkommer af en særlig vampyrdræber besidder unikke, men endnu uudviklet, evner mange frygter.

”Hej. Jeg hedder Dru Andersen. Min far blev fuldstændig vanvittig, efter min mor døde, og nu rejser han rundt og jager det, der laver uhyggelig elyder om natten, dræber væsener, som man kun hører om i eventyrer og spøgelseshistorier.” (p. 30)

På trods af 360 paperback sider sker der uendelig lidt i bogen. Til gengæld får du et unikt indblik i tankerne på et amerikansk tøsebarn der ikke blot har ondt af sig selv men også skal redde verden. Tidslinjen giver ikke megen mening, det er dog vinter og dæmonerne er sultne. Vi følger Dru Anderson gennem den barske overgang fra soldaterdatter på jagt med farmand, til eneste i hendes slægt der lever. Venskaber knyttes med to knægte i den rette alder som godt nok er halv varulv og halv vampyr.

Men hvorfor skulle en varulv og en brændende hund og en vampyr være efter far eller mig?” (p. 200).

clip_image001Det hele drukner til tider i platheder fra Buffy the Vampire Slayer med for mange lån fra de rædderlige twilight bøger. Selvfølgelig har jeg aldrig nogensinde være tænkt som målgruppe for historien, men derfor kan jeg godt have ondt af læserne alligevel. Tøsen savner tydeligvis farmand, men de dumsmarte bemærkninger hun tænker dækker udelukkende over rædslen for at være alene. Forfatteren bruger megen energi på at fremvise Dru som handlekraftig, og opridser de unges rodløshed som en styrke. Fjendebilledet er nemlig ikke kun dæmonerne, men ligeså ofte onde skolelære, fraværende forældre og patroniserende voksne. Hvorfor teenagerne i bogen søger hinandens selskab, klædt i sort og alle overbeviste om ingen forstår dem. Denne naivitet er altid rørende, men ligesom Dru ”Hold da kæft, hvor mange teenagere er involveret i det her?” (p. 35 ) undrer man sig vitterlig over hvorfor de voksne mangler gennem det meste af denne historie. De to stjerner gives for de vellykkede sammenstød, de mange forklaringer på diverse væsener og de enkelte morsomme dialogudvekslinger. Mens de fire manglende stjerner skyldes handlingen, hovedpersonen selv og forfatterens manglende greb om spændingskurven.

Af Thor Kristjan Kidmose.

http://impdk.tradedoubler.com/imp?type(iframe)g(795120)a(1913579)
Udgivet af forlaget Peoples Press Junior. På dansk ved Lea Carlsen Ejsing. Du kan følge anmeldelserne fra forbrugermania via dette RSS feed, eller følge med via facebook. Siden er optimeret til læsning på mobiltelefoner, du kan også følge med via Twitter.

Comment