636
Grænselandet mellem barndom og ungdom flyder som oftest over med uheldige beslutninger og smertefulde oplevelser. For det er aldrig let at give slip, passe ind eller vide hvad man bør gøre. Jan Mogensen formidler dette ganske fint som et simpelt dilemma vedrørende fravalget af et sovedyr, i sin historie om den unge pige Lillian. Der endnu forguder sit sovedyr Sælus, men også låner moderens læbestift når hun skal være fin. For Lillia vil så gerne vil være smart og cool, men ved endnu ikke rigtig hvorfor eller hvordan.
639
De andre børn driller Lillian fordi hun slæber rundt på sit sovedyr Sælus, og hun overvejer derfor at gå nye og smartere veje, hvorfor dukken Linda bliver indkøbt for lommepengene og udpakket på barneværelset. For Linda har det flotteste hår, de sejeste støvler og den helt rigtige attitude men det føles alligevel ikke helt rigtigt. Den selvsamme nat udforsker Lillians legetøj, bamsen Grimmergøjs evner som troldmand, og pludselig må Lilla kæmpe for livet og Sælus.
643 
Fortællingen sammenblander drøm med virkelighed, men de levende dukker fremstår lige så virkelige som Lillans mor. Børn opflasket på Toy Story filmene vil dog let kunne afkode hvad der sker på scenegulvet. Stykkets morale kan ikke misforstås men den serveres nu alligevel ganske elegant.

clip_image001 Legetøj der kommer til live når nattemørket rammer barneværelset er ikke en ny ide, men derfor kan man jo godt lade sig imponere af den vellykkede transformation. For det kræver hverken de største scener eller budget at skabe teatermagi for familiens yngste, hvad de til fulde beviser på Anemone Teateret med stykket ”En Sælsom Nat”. Skiftene mellem de forskellige verdener sker ligeledes via velkendte metoder, og alle falder de på rette tid og sted i forestillingen. Børn vil utvivlsomt spejle sig selv i Lillian, men hvor de yngste vil heppe på Sælus vil de ældre børn sikret være mere enig med pyntedukken Linda. Mine fire stjerner gives for sangene, det levende legetøj og Sælus redningsaktion.

Af Thor Kristjan Kidmose.

http://impdk.tradedoubler.com/imp?type(iframe)g(17576892)a(1913579)

Stykket er instrueret af Mara Kjærgaard Sunesen. Medvirkende er Maria La Cour, Lisbet Lipschitz, Albert Nielsen og Jens Tolsgaard, der også har komponeret musikken. Ingvild Grande Romø har stået for scenografien mens Raphael Solholm har designet lyden. Mads Hilden har stået stykkets ”Special Effects”. Jeg så forestillingen lørdag d. 3. september og du kan se forestillingen frem til d. 8. oktober 2011. Foto Raphael Solholm. Du kan følge anmeldelserne fra forbrugermania via dette RSS feed, eller følge med via facebook. Siden er optimeret til læsning på mobiltelefoner, du kan også følge med via Twitter.

Comment