Cowboys and Aliens
Westernindledningen på filmen indeholder en lang række velkendte delelementer, og selvom historien ikke er synderlig original er stemningen, billedet og attituden genremæssigt perfekt. Dog med den store forskel at instruktøren ganske hurtigt sammenkører westernhistorien med en omgang Sci Fi - i form af nogle livsfarlige råstofsjagende rumuhyrer!

Hvis du kan kapere at den ”ydre fjende” ikke er olieindustriens håndlangere eller ondskabsfulde sydstatssoldater, men nogle farlige væsener fra en anden fjern planet i universet, så får du vitterlig en ganske habil og yderst urealistisk western spillefilm til gengæld. For upåagtet rumskibene, de troldagtige væsener og deres avancerede skydevåben så påvirkes filmens univers ikke synderligt. Det er nemlig først og fremmest en western – hvor fjenden godt nok er yderst aparte.
Cowboys & Aliens
Last Stand
Røvere, ranchfolk, indianer og andet godtfolk tvinges af de farlige omstændigheder til at bekæmpe de farlige dæmoner. Der ikke blot har dræbt kvæg og kidnappet familiemedlemmer, de stjæler også alt guldet. Bevæbnet med tidens moderne våben og et enkelt af fjendens vidunder våben kaster menneskeheden sig ud i deres livs kamp. Magtforholdet er ulige, men arrogance er ikke kun en menneskelig synd, så udfaldet er ikke nødvendigvis oplagt.
COWBOYS AND ALIENS
Sexobjektet med stålnævnerne
Som et rovdyr kaster Daniel Craig sig rundt på det store lærred, og efterlader sig ikke andet end død i sit kølvand. Upåagtet stritørerne og de alt for stramme bukser er han frygtindgydende at kikke på, og med en overkrop der er hamret ud via mejsel forstår man godt instruktørens iver efter at afklæde den tavse dræber. Heldigvis bliver det aldrig for meget, for plat eller for unødvendigt, og det er næsten rart at det ikke kun er kvinderne som fremvises på denne måde!

Sammenstødet mellem Daniels Craigs og Harrison Fords karakterer sender gnister ud over lærredet, desværre er der ingen seksuel spænding mellem hovedrolleindehaveren og smukke Olivia Wilde. De øvrige roller udfyldes stilsikkert af Sam Rockwell, Adam BEach, Paul Dano og Noah Ringer. Desværre fremstår de alle malplaceret når de hives ud af deres westernmiljø og skal bekæmpe uhyrerne.
COWBOYS AND ALIENS

clip_image001Filmen har pirret min nysgerrighed lige siden rygterne flød i filmpressen. Frygten har været stor mens forundringen steg for hver skuespiller der blev tilknyttet projektet. Slutresultatet er både langt bedre end jeg frygtede og noget helt andet end jeg forestillede mig. Desværre lykkes det ikke at skabe hybriden mellem sci fi og westerns. I stedet får vi en habil Western med lidt for mange klicher, lidt for mange plagiater og alt for sære fjender. Underholdningen er bedst i de rene western øjeblikke, og selvom du sagtens kan acceptere sci fi delen svinger det slet ikke. Hvorfor vurdering kun havner på tre stjerner, til gengæld håber jeg nogle vil se western lyset i Craig og Ford. De er skabt til krig mod hinanden på det store lærred.

Af Thor Kristjan Kidmose.
http://impdk.tradedoubler.com/imp?type(iframe)g(19339972)a(1913579)
Filmen har premiere d.d. landet over mens UIP og Universal Studioes har copyright på billederne brugt i anmeldelsen. Samlet spilletid er to timer. Se mere om filmen her
Du kan følge anmeldelserne fra forbrugermania via dette RSS feed, eller følge med via facebook. Siden er optimeret til læsning på mobiltelefoner, og har du en Nokia telefon kan du følge med via denne App.

Comment