Twelve_DVD_flatpack_salg
Når du lyver for dig selv er der ingen grund til at sige sandheden til andre. Men når alle lyver for og til hinanden er det ikke blot svært at finde sandheden, det er også umuligt at være andet end ensom.

Vi lokkes indenfor i universet via hovedpersonen White Mike (Chace Crawford) historie. Indpakket i selvmedlidenhed og glemte ambitioner skaffer Mike stoffer til de rige og rastløse. Fortælleren giver os indsigten og forklarer os bevægegrundene. Hvorfor narkosælgeren Mike præsenteres som offer der har givet slip på sig selv, for mens kunderne fortsat leder efter mening med livet har han selv opgivet at finde nogle svar, retning eller formål. 
twelve (1)
De unge, overfladiske rigmandsbørn udgør Mikes kundegrundlag, hver især fremstår de usympatisk, men som en helhed føler du alligevel medlidenhed med dem alle. Deres skæbner sammenkædes via sælgeren Mike, men formålet med historien bliver først åbenbart da vi deltager i den overdådige fejring af Sara Ludlow’s 18. års fødselsdag.
Twelve movie Curtis 50 Cent Jackson is Lionel
Joel Schumacher står bag denne positive film overraskelse, men ligesom mandens CV roder handlingen rundt blandt det sublime og det uforståelige. Den røde tråd følges dog til dørs i filmen, men mange af de små sideveje får enten for meget eller for lidt plads, og din nysgerrighed efterlades derfor umættet. Når vi springer mellem nutiden og den triste fortid forlader vi også realismen og træder inde i drømmeverden. Der hvor følelser er lige så virkelige som fakta. Mens de der mister grebet om realiteterne i nutiden alle forsvinder ind i en forvrænget version af verden forbliver drømmeversionerne på sporet.
Twelve_movie_image_Emma_Roberts

clip_image001Forventningerne var i bedste fald ikke til stede da jeg trykkede på <play> men i samme øjeblik Kiefer Sutherland velkendte røst påbegyndte fortællingen var min opmærksomhed vakt. Knudefortællingen giver dig ikke megen indsigt i motiver, baggrund eller håb for de implicerede. De mange menneskeskæbner knyttes kun perifert til hinanden før det dramatiske sammenstød, der udgør klimaks for handlingen, afvikles. På trods af titlen og reklameteksten fra coveret har filmen ikke fokus på narkotikummet Twelve, men i stedet fokuseres der på den ”forældreløse” generation fra 80erne. De der er indpakket i vat, gode intentioner og mange muligheder alle savner opmærksomhed fra mor og far. Hvilket denne film indrammer så rent at jeg sagtens kan leve med de mere kluntede løsninger og dialoger som filmen også indeholder. Mine fire stjerner gives især for Rory Culkin, Esti Ginzburg, Emily Meade, Billy Magnussen og Sutherlands fortællerstemme.

Af Thor Kristjan Kidmose.

http://impdk.tradedoubler.com/imp?type(iframe)g(18402104)a(1913579)
Filmen er udgivet af SF Film A/S der også har copyright på billederne brugt i anmeldelsen. Der er intet ekstra materiale på udgivelsen i stedet må du nøjes med at skifte sprog (DK/NO/SE/FI) på underteksterne. Du kan følge anmeldelserne fra forbrugermania via dette RSS feed, eller følge med via facebook. Siden er optimeret til læsning på mobiltelefoner, og har du en Nokia telefon kan du følge med via denne App.

Comment