itcrowd302
Den dysfunktionelle IT supportgruppe (Roy, Moss, Jen) er igen tilbage på rette spor med sæson tre. Godt nok forfølger trioen fortsat alverdens afstikkere væk fra kælderen, men fokus er alligevel på jobfunktionen og gruppens manglende sociale evner. Det bedste afsnit er uden tvivl den lange latterliggørelse af sociale medier i afsnittet ”Friendface”, men sæsonen har vitterlig kun et svagt afsnit (“Calendar Geeks”) så underholdningen er denne gang i top.
itcrowd306
Hvor instruktøren (Graham Linehan) tidligere havde en systematisk opdeling mellem hovedhistorie (A) og sidehistorie (B) leges der mere med formatet denne gang. Nogle gange udspringer sidehistorierne direkte fra hovedhistorien, andre gange er det blot morsomt vrøvl der vælter ind i pauserne. De seks afsnit der udgør sæson tre hænger dog ikke sammen som en helhed. Ligeledes virker afsnit tre mere oplagt som sæson åbner end det valgte afsnit. Men formen for universet er endelig ved at falde på plads, således at grundideen bevares uden vi keder os ihjel pga. kedelige IT problemer.
tumblr_lgvlmfKYMU1qhphz2o1_500
clip_image001DVD menuerne har på de tidligere udgivelser været fyldt med spil henvisninger og skjulte skatte, denne gang udspilles serien i mikro format kamufleret som fortidig computerspil. Det er virkelig gennemtænkt, modsat udgivelsens ekstra materiale! Vampyrparodien Richmond der levede bag den røde dør i IT afdelingen er heldigvis helt opgivet i denne sæson, og den karikerede realisme er derfor tilbage i førersædet. Mine fire stjerner gives for afsnittene ”Are we not men”, “Friendface” og ”The Speech” samt skuespilleren Chris O'Dowd der virkelig er et fund i rollen som Roy. Jeg vil aldrig tilgive Graham Linehan for den elendige tv serie ”Father Ted” (som han selv voldroser!) men denne sæson af ”The It Crowd” er vitterlig vellykket.

Af Thor Kristjan Kidmose.

http://impdk.tradedoubler.com/imp?type(iframe)g(19873720)a(1913579)
DVDen er udgivet af SF Film A/S der også har copyright på billederne brugt i anmeldelsen. For første gang skuffer ekstra materialet på udgivelsen og du kan med god samvittighed springe det hele over. De to slettede scener er ligegyldige og interviewet med instruktøren er marginalt bedre end mandens kommentarsporet på serien. ”Set Tour” er lidt interessant mens alle fraklippene aldrig burde være andet end netop fraklip!  Du kan følge anmeldelserne fra forbrugermania via dette RSS feed, eller følge med via facebook. Siden er optimeret til læsning på mobiltelefoner, og har du en Nokia telefon kan du følge med via denne App.

Comment