IMG_5182.CR2
Black Swan er et storslået dansedrama i flere lag, der forfører dine øjne og taler til din sjæl. Historien formår desværre ikke at overraske, men spændingen opbygges alligevel effektivt gennem hele filmen.

Perfektionen jages i detaljen og fejl tilgives aldrig. Kombinationen af lavt selvværd og kæmpe ego presser danserne til det yderste, og kampene om pladserne er derfor både barske og forudsigelige. Instruktøren ønsker denne sæson at besætte rollerne som den hvide og sorte svane i Tjajkovskijs Svanesøen, med en enkelt danser. Hvilket ikke blot sætter store krav til fysikken, men også det mentale. Nina er selvskrevet i rollen som den hvide svane, men instruktøren tvivler på hendes vildskab rækker til begge roller. I kampen om hovedrollen presser Nina derfor sig selv til det yderste, men når man allerede lever på kanten er det let at miste grebet.
LV1F9083.CR2
Samspillet mellem Natalie Portman og Mila Kunis er helt fænomenalt, mens Winona Ryder aldrig får tilkæmpet sig en plads i fortællingen og i stedet udsættes vi for en kopi af Gina Gershon karakters skbæne fra ”Showgirls” (1995)! Dansernes mange forskellige konfrontationer med instruktøren (Vincent Cassel) er desværre som taget ud fra filmen ”All That Jazz” (1979), og du gribes derfor aldrig rigtig af Ninas desperation og indædte kamp for pladsen som nummer et.
LV1F0099.CR2
Til gengæld fascineres du let af de mange overgreb den umodne og mental forstyrret stjernedanser Nina udsættes for i det private hjem. Hvor moderens uindfriede ambitioner og skinsyge skaber et usundt forhold til sin datter, hvorfor Nina fastholdes i en dukkeverden uden drifter, meninger og personlig udvikling.
LV1F0485.CR2

clip_image001Spejlverden som vi oplever gennem danseren Ninas øjnene krakelerer da balletten når sin afslutning og virkeligheden kræver sit. Historien er ikke synderlig kompleks, eller særlig dragende, men det er hovedpersonen og den visuelle side af filmen til gengæld, der i sin helhed fremstår som et kunstværk hvis stemnings skabende kvaliteter langt overstråler historien. Darren Aronofskys har utvivlsomt presset Natalia Portman langt ud over hendes fysiske grænser, men hvor er slutresultatet imponerende. Længe efter du har glemt historien, dens forviklinger og dialog vil du huske hendes fysiske skuespil og indsats i denne spillefilm. Dette er Natalia Portman bedste indsats på film, hvilket ikke siger så lidt. Stjernerne gives derfor til hovedrollerne, og for kameramandens eminente arbejde.

Af Thor Kristjan Kidmose.

http://impdk.tradedoubler.com/imp?type(iframe)g(17978222)a(1913579)

Filmen er udgivet af Fox Film der også har copyright på billederne brugt i anmeldelsen. Ekstra materialet er voldsomt – hele tolv kortfilm om tilblivelsen af ”Black Swan”. Desværre er det også uendelig kedeligt. Lydsporet er engelsk og er fantastisk i HD kvalitet og HD billedet er ligeledes perfekt gennem alle 108 minutter. Du kan følge anmeldelserne fra forbrugermania via dette RSS feed, eller følge med via facebook. Siden er optimeret til læsning på mobiltelefoner, og har du en Nokia telefon kan du følge med via denne App.

Comment