Overblikket jages altid på festivallens første dag. Hvilke film, hvor og hvornår. Men denne gang blev alle mine gode intentioner fejet til side kort efter ankomst, idet der blev lokket med eksotisk vine og øl ved den Tjekkiske reception. Der som filmnation er stærkt repræsenteret på dette års filmfestival i Odense. Jeg nåede dog at se syv kortfilm, hilse på de frivillig og ledende kræfter ved festivalen før jeg igen blev lokket på afveje af filmmagasinet EKKO. Der ikke blot nøjes med at udlevere en gratis udgave af deres seneste blad til filmfolket, men altså også fulgte deres fremstød op med alkohol. Hvorfor jeg få timer inde i årest OFF allerede følte mig mere end velkommen.

Hvor man i København har draget konklusionen at filmfolket i vores hovedstad sjældent opdager festivallen før det er for sent, og derfor forlænget hele herlighed med så mange uger at man undres, har man i Odense valgt at tilbyde stort set alle kortfilm til fremvisning på Ipads. Så de der misser visninger eller blot opdager det hele for sent kan bænke sig i hovedkvarteret og se film. Denne gang streames filmene ikke og alle er tjekket for at mindske risikoen for tekniske fejl.

Jeg selv så den danske kortfilm "13" af Malou Reymann. Der på elleve minutter fik afviklet et afspekt ved rollen far jeg ikke tidligere har set på film. Det var dog en anden dansk film der rørte mig, "1989 (Dengang jeg var 5 år gammel)" af Thor Ochsner. Hvis animeret kortfilm på ingen måde kan stå uden lydspor, men i sin helhed bliver til en personlig og bevægende dokumentar om et biluheld. Stemmen giver de abstrakte tegninger og farver mening. Hvorved de bliver til en visuel fortolkning af et trauma som man sagtens kunne forestille sig et barn har tegnet. Virkelig anbefalsesværdig lille animationsfilm.

Samlingen "Deeper than Yesterday" på 73 minutter betår af fem kortfilm. Hvor den første og sidste er virkelige gode fortællinger og de øvrige tre efter min mening hverken formår at fremvise deres ide på en ny måde, eller særlig vellykket. Marina Sereseskys lille kærlighedshistorie mellem enken og graveren i "The Cortége" er til gengæld vellykket. Svenske Nicolas Kolovs forsøger at overraske i  "Peter's Room", mens Kamal Lazraq giver os et indblik i livet på bunden af hierarkiet i et militærdiktatur i "Eyes Down", Silvia González Laá prøver kræfter med histoien om den angrende narkoman mor i "Be There", mens Ariel Kleiman afslutter det hele med den fantastiske film "Deeper Than Yesterday". Der er en russisk kortfilm på tyve minutter, om livet blandt sømænd fanget på en ubåd, langt fra land, kvinder og sociale normer. Virkelig god.

Skulle du være blandt modtagerne af EKKOs magasin i går, vil du sikkert have opdaget den medfølgende DVD består af kortfilm. Her vil jeg gerne fremhæve den morsomme "Las Palmas" af Johannes Nyholm. Dog bør du ikke selv se den hvis du plejer at bælle alkohol på din charterferie. Men måske din familie så vil synes den er ekstra sjov!

Ud over at jagte kortfilm, og finde forandringer i min gamle hjemby Odense, tester jeg selvfølgelig elektroniske dimser p[ rejsen her, i et forsøg på at vise multitaskning ikke kun

er for kvinder. Denne gang er det en ASUS EEE PAD (hybrid mellem table, labtop og smart phone) hvorfor jeg mangler alverdens software og kendskab til det jeg har. Så hvis du synes indlæg ser "sjove ud" på den dårlige måde håber jeg du kan afvente jeg bliver bedre til maskinen her.

Hvis du bor i Odense så var OB fodbold sikkert vigtigere i går, mens solen ikke skinner i dag og filmporgrammet er spækket, så hank op i din kulturelle appetit og bedste ven, for det er tid til at flytte grænser.

Af Thor Kristjan Kidmose.

Comment